Blogs
Bank
Bolig
Bæredygtighed
Investering
Karriere
Kundebetjening
Marketing
Nykredit
Økonomi
Leksikon
Webdesk er fremtiden

Nykredit lancerede i januar 2007 en helt ny måde at kommunikere med kunderne på: Webdesk. I første omgang ville vi teste konceptet og se reaktionerne fra kunderne. Vi har selv store forventninger og tror, at kommunikationsformen på sigt kan være med til at skabe den næste generation af banking. Læs mere om Webdesk på nykredit.dk.

Pressen (TV2, Computerworld, Børsen m.fl.) viste en pæn interesse. Vores egne markedsundersøgelser viser endvidere, at der er interesse for Webdesk. De kunder, som har prøvet Webdesk, har bedømt oplevelsen til 4,3 på en skala fra 1-5. Mange medarbejdere i Nykredit er uddannet i at kunne servicere kunderne, og vi har gjort os de første erfaringer. Der er altså skabt et godt udgangspunkt.

Vi forventer, at Webdesk for alvor slår igennem om 1-3 år. Kunderne skal vænne sig til Webdesk – med hvordan kan vi yderligere stimulere udbredelsen?

Mik K.

4 kommentarer til “Webdesk er fremtiden”

  1. Hans Henrik siger:

    Hej Mik

    Godt at høre I allerede nu har gode erfaringer. Jeg synes dog også at læse mellem linjerne, at du kunne ønske en større udbredelse?

    Selv synes jeg mægtig godt om initiativet, som jeg tror taler til de i kundemassen man kan kalde “frontløbere”. Frontløbere i digital forstand.

    Jeg tror du har ret i at udbredelsen med tiden vil blive stor.

    Jeg tror I vedvarende – selvom jeg godt er klar over det koster mange penge – bør markedsføre konceptet. Det var ligesom om der var meget omtale af webdesk for nogen tid siden, men er det forkert af mig at sige at der er gået nogle måneder? Svaret må være et vedvarende mediepres.

    En godt virkemiddel er at fortælle den gode historie – fortæl hvem som anvender webdesk og til hvad. Det gode eksempels magt er stor.

    Jeg glæder mig til at følge udviklingen :-)

  2. Kurt Andersen siger:

    Hej Mik

    Jeg er enig med Hans Henrik, det er det lange “seje” træk der skal til markedsførringsmæssigt, for at kunderne virkelig får øje på alle de fordele som webdesk giver, for at holde et personligt kundemøde via pcén, når jeg som kunde har tid og ikke skal bevæge mig ned i en filial.

    Mit forslag er at fortælle mere om webdesk når jeg som kunde har logget ind webbanken.

    Lige nu, tror jeg kunderne skal opdage den nye mulighed for hjælp i webbanken ved et rent “uheld” og savner måske information for hvilken hjælp og rådgivning man kan få ved at benytte sig af Webdesk.

    Held og lykke med projektet :-)

  3. Mik Kristensen siger:

    Hej Hans Henrik

    Du har ret – der skal nok en markedsføringsmæssig indsats til for at sikre en yderligere udbredelse.

    Hvad angår din idé om at fortælle den gode historie – skal vi så ikke lade kunderne selv fortælle den gode historie?

    Er der nogle, som har prøvet det, og hvad var jeres oplevelse?

  4. Mik Kristensen siger:

    Hej Kurt

    Som jeg skrev til Hans Henrik, skal der nok øget markedsføring til – men vi skal selvfølgelig også informere de mest oplagte kunder – nemlig vores nuværende kunder på Mit Nykredit/Internetbanken.

    Vi vil indenfor kort tid synliggøre muligheden for Webdesk yderligere, når man er logget på.

Skriv en kommentar