Julegaverne er uddelt, og der har uden tvivl igen i år ligget en del smartphones i pakkerne. Og ud af alle de mange smartphones har der været en del fra Apple (iPhones), men sikkert endnu flere Android-telefoner. Men det vil være dem som får en iPhone, som vil bruge den mest aktivt (til andet end at tale i forstås :-). Det er nemlig dokumenteret i flere undersøgelser, at brugerne af iPhones har langt flere apps installeret på deres smartphone mere end de andre smartphone-brugere, som nedenstående grafik viser:
Så selvom der er stadig flere og flere Android-brugere (stigende i antal i Danmark), så er Android-brugerne langt bagefter i deres brug af apps. Forleden rundede vi lidt af et milepæl her i Nykredit, idet vi fik bruger nr. 170.000 af vores apps, og for Nykredit er fordelingen af apps ca. 70/30 til iPhones fordel.
Det som måske er lidt overraskende for mange er den dominans som Apple’s iPhone har fået, men forklaringen er i mine øjne enkel – de er nemlig bare nemmere at bruge, nemmere at dykke ned i, og bruge mere af – og selv mange kritiserer den stringente styring fra Apple’s side, så er det måske selve forklaringen bag succesen. Jeg er som før beskrevet en stor fan af den nu afdøde Steve Jobs, og han og Apple er i hvert fald lykkedes med at skabe den største mobile platform i Danmark, men de har også holdt meget hårdt på design-reglerne og styringen af deres brugergrænseflade og platform, MEN til stor ærgrelse for mange udviklere, der føler sig begrænset ifth Android-platformen.
Designet har sejret, brugervenligheden vinder over åbenheden, eller hvad mener du? Hvilken smartphone har den største nytteværdi for brugerne?
Tillykke med din nye Smartphone !,


Log på
Om Nykredit Bloggen
2. januar 2012 kl. 13:01
Hvornår kan vi forvente en app til IPAD2. Det er smadder ærgeligt ikke at kunne gå på sin bank med sin Ipad. Danske Bank har netop lanceret deres app for Ipad, så kan vi regne med at Nykredit snart følger trop?
4. januar 2012 kl. 16:35
Hej Vibeke
Tak for din kommentar. Vi forventer snart at kunne offentliggøre en lanceringsdato, men lige nu tør jeg ikke sige andet, end at vi arbejder på sagen :-)
Indtil da må du nøjes med at bruge mobilbanken på din iPad, eller bruge din pc seføli !
Venlig hilsen Thomas
19. januar 2012 kl. 16:14
Hej Nykredit…
Windows Phone app –
Håber den snart er på vej, jeg kender flere der flytter bank efter hvem der kommer først…
– ikke mig – men familie, børn mv.
Jan
19. januar 2012 kl. 21:29
Hej Jan
Jeg tror desværre ikke, at du skal forvente at vi bliver de første, men det bliver spændende at se hvordan den bliver modtaget :-)
Venlig hilsen Thomas
23. januar 2012 kl. 13:24
Hej Nykredit
Jeg vil også meget gerne have en Windows Phone 7 (WP7) app, please. :->
Det er desuden også meget lettere, at udvikle en app til WP7.
Venlig hilsen
Bill
23. januar 2012 kl. 13:31
Hej Bill
Tak for din kommentar. Hvordan mener du at det er meget lettere (end til iPhone/Android) ?
venlig hilsen Thomas
25. januar 2012 kl. 13:53
Hej Thomas…
Nu er jeg tilfældigvis udvikler – De grafiske værktøjer til at få en hurtig app op at køre og vejledninger/migreringsværktøjer til Microsoft’s platform er uden sidestykke…
Så – de fleste der udvikler software til alle 3 platforme roser Microsoft’s løsning som den nemmeste og hurtigste…
Hvis man til hverdag sidder og laver Android vil det for den person selvfølgelig ikke være nemmere at lave det i noget andet – men lettere end at lave den samme Android app til iPhone…
Jan
25. januar 2012 kl. 13:55
P.S. Thomas…
Du har ret – i når nok ikke at være den første :)
http://www.mobilsiden.dk/nyhed.....lid.19050/
Jan
25. januar 2012 kl. 14:03
Ha ha – tak for det link, som jeg faktisk ikke havde set!
Venlig hilsen Thomas
30. januar 2012 kl. 21:19
Når man har en back-end, så koster en front-end platform ekstra ikke kassen.
Tillykke til Nordea – fedt at de har lavet en Windows Phone 7 app.
Og mon ikke der kommer flere? Alle skal jo alligevel igang når Windows 8 kommer på tablets, så kære banker – høst dog fordelen af at være first-mover her! Meget i Windows Phone 7 og Windows 8 kan genbruges.
30. januar 2012 kl. 21:22
Og nu vi er på en Nykredit side:
I 2006 tror alle at huspriserne ville stige evigt…
I 2012 tror alle at iPhone vil blive evigt mere populær…
:-)
1. februar 2012 kl. 08:33
+1 til Windows Phone app’en herfra. Det med at iPhones bare er nemmere at bruge er mig bekendt også gjort til skamme af WP – jeg synes jeg hører at WP nu er den nemmeste og mest intuitive platform at bruge.
–
eliasen
17. februar 2012 kl. 16:11
Endnu én som meget gerne ser at der kommer en app til WP.
19. februar 2012 kl. 21:50
Har nu netop fået min nye Nokia Lumia med Windows Phone 7.
Markant bedre end min tidligere IPhone!
Har også kunne downloade alle de AppStore jeg har haft brug for…Pånær en Nykredit app!
Det Irriterer mig voldsomt, når min ven, som er Nordea kunde, netop har downloadet bank app til hans Windows Phone.
Forventer ikke at nykredit er first-mover men det kunne være rart om Nykredit ikke venter sålænge, at man skal overveje at flytte bank.
Jeg har forståelse for at der for Nykredit skal være forretning i at udvikle en app til en ny platform. Men når nu samtlige nye salgsstatistkker viser at Nokia Lumia med WP7 hitter, og når samtlige store analyse bureauer spår WP til at blive den næststørste platform, hvorfor så vente med at udvikle til en række kunder er forsvundet?
19. februar 2012 kl. 21:54
Hej Peter S
Mange tak for din kommentar, og tillykke med din nye fede telefon, som du tydeligvis er meget glad for :-) Har du et link til de salgsstatistikker (for Danmark, vel at mærke) ?
Venlig hilsen Thomas
20. februar 2012 kl. 19:26
Hej Thomas,
Da jeg hverken arbejder for en teleudbyder eller Nokia, kan jeg desværre ikke sende direkte salgstal, men må istedet nøjes med at linke til materiale, der er tilgængeligt på nettet, som illustrerer at salget går særdeles godt:
http://www.mobilsiden.dk/nyhed.....lid.19446/
http://www.mobil.nu/nyheder/td.....99584.html
Så vil der sikkert være nogen der vil påstå at det er nyhedsværdien. Men det mener de store analysebureauer, såsom IDC, Gartner osv. tydeligvis ikke:
http://www.mobiledia.com/news/123785.html
Anyway, jeg vil blot endnu engang opfordre Jer til at lave en app til WP7. Naturligvis fordi jeg selv står mangler den, og det lader til, at der er, og kommer mange flere, med samme behov.
Glæder mig :-)
22. februar 2012 kl. 15:02
Hej Peter
Mange tak for dine tal/links m.m. Jeg tror du vil give mig ret i, at for en dansk virksomhed er det vigtigt, at vi skelner imellem salgstal for Danmark og resten af verden, samt de flotte tal skal ske udover den første uge :-). I Danmark har jeg ikke set nogen statistikker/tal, der viser andet end iPhone/Android er de to klart mest betydende smartphones (inkl. vores egne statitik-tal)
MEN vi holder øje med udviklingen :-)
Venlig hilsen Thomas
24. februar 2012 kl. 11:49
Det handler om at være på forkant med teknologien og udviklingen og med Windows 8 lige på trapperne (Tablets osv), så vil jeg da bestemt mene, at det er på tide at komme igang med udviklingen af softwaren .. så jeg stemmer helt sikkert for en WP7 App :)
5. marts 2012 kl. 00:05
Hvor henter jeg en apps til Nykredit som passer til min Windows telefon?
5. marts 2012 kl. 09:46
Hej Bo
Tak for din kommentar, men som du kan læse af ovenstående dialog, så har vi ikke pt. udviklet en app til Windows phone …
Venlig hilsen Thomas
11. marts 2012 kl. 13:22
Hej Thomas
+1 herfra.
Håber at jeres app til Windows Phone er på tegnebrættet, nu da de større banker har apps på vej til WP7 (sidst Danske Bank).
Det har uden tvivl en stor effekt på kundetilfredshed, som vel er det i lever af i sidste ende ;-).
Mvh
Peter
11. marts 2012 kl. 21:21
Hej Peter
Tak for din kommentar – men (jvnf ovenstående) vi venter stadig på at der er en tilpas stor mængde brugere af WP7 … lige pt. er det iflg. vores statistikker meget få.
Venlig hilsen Thomas
11. marts 2012 kl. 22:52
Akja.
hønen eller ægget? Vl I score kunder eller miste dem til de banker der kommer hurtigt med en WP7 app?
Et er sikkert – næste gang jeg skal foretage et bank-check for at sikre mig at jeg har de rigtige renter og så videre, så vil tlgangen til netbank-app stå på min prioriteringsliste. Og så vill I bare slet ikke blive kontaktet af mig hvis I ikke har en WP7 app.
håber I snart går i gang… :)
26. marts 2012 kl. 19:33
Hejsa.
Jeg mangler også voldsomt en Wp7 app. I kan lige så godt gå i gang, Nokia satser jo stort på WP7, HTC, Samsung og mange andre er jo også godt med.
Der sælges masser af wp7 telefoner, efter Nokial har lanceret sin. Til efteråret bliver markedet oversvømmet med Win8 tablets der også bruger metro brugerfladen fra WP7, så i kan faktisk kun komme for sent i gang.
Hilsen Peer
27. marts 2012 kl. 22:00
Her er så en Lumia mere, der glæder sig til at se en WP7/8 app fra Nykredit :)
Venlig hilsen
Claus
2. april 2012 kl. 12:47
Ja, WP7 app’en er efterhånden et must!
3. april 2012 kl. 11:03
Måske var det en måde at komme igang på?
http://www.windowsphonefan.dk/.....-72-timer/
Så er i på windows phone inden ugens udgang…
Jan
8. april 2012 kl. 23:09
Hej Jan, Rasmus og Claus
Tak for jeres kommentarer. Det er jo ikke fordi det er svært at udvikle til WP-platformen, eller telefonerne ikke ser gode ud, men det er som sagt fordi vi ikke kender til nogle bruger/salgstal som indikerer at der en større tredje smartphone-platform i Danmark.
venlig hilsen Thomas
8. april 2012 kl. 23:36
Hej Thomas
Det er modtaget.
Vi må vente og se, om ikke WP viser sig som en tredje platform på et tidspunkt. Det er jeg nu sikker på, at den gør :o)
mvh
Claus
11. april 2012 kl. 11:59
Se iøvrigt vores nye mobilbank her:
http://weblog.nykredit.dk/danm.....mobilbank/
vh Thomas
17. maj 2012 kl. 00:14
Ja tak til app til min wp7
jeg syntes det er mærkværdigt at i venter med app og glor på statistikker. I virker som en bank der satser på at klare alt på nettet og stort set ingen filialer og så tager i jer ikke sammen og tilbyder det kunderne ønsker
Lars
17. maj 2012 kl. 00:16
Hej Lars
Tak for din kommentar. Vi vil naturligvis gerne udvikle til kundernes behov, men netop derfor må vi prioritere, og se hvor mange kunder der bruger de forskellige platforme, og her mangler vi at se tal der viser at Windows Phone bluiver brugt af mange danskere. Men alle, også Windows Phone-brugere, kan jo bruge mobilbanken man kan tilgå fra mobil.nykredit.dk …
venlig hilsen Thomas
17. maj 2012 kl. 16:09
Hej Thomas
Det kan godt være at i har en mobilbank som alle kan tilgå, den kan bare ikke bruges til noget fornuftigt, man kan ikke engang se sin nuværende saldo, med mindre at man selv regner den ud, kan ikke overføre til andet end sine egne konti og ej heller betale et girokort. Det må i kunne gøre bedre, nu når i ikke vil understøtte Windows Phone. En Windows Phone app vil jo også kunne bruges til Windows 8, så vidt jeg ved, det må i da ville understøtte.
Mvh
Peter
17. maj 2012 kl. 16:21
Hej Peter
Tak for din kommentar! Jeg er helt uenig i din vurdering af mobilbanken på mobil.nykredit.dk. Man kan få et hurtigt overblik over alle sine konti, se de sidste transaktioner – men det er rigtigt at man ikke kan betale girokort eller regninger. Det ville kræve at NemID understøttede mobil browsing eller at mobilen afviklede java. Men det er dog relevant at påpege det faktum at netop mobilbanken bliver brugt rigtig meget til at tjekke sin konto – UDEN at bruge NemID. Så mange brugere er glade for i det mindste at kunne gøre det selvom man ikke ejer en Smartphone.
Venlig hilsen Thomas
18. maj 2012 kl. 16:05
e-boks er der lige om lidt – de brugte 72 timer – i skal ikke tænke så traditionelt når i vil igang med en ny platform, så tager det år… Prøv at se hvordan e-boks tænkte ud af boksen og fik et produkt klar til sikkerheds analyse : http://www.windowsphonefan.dk/.....phone-app/
– alt det der nedfældning af specifikaioner mv. – glem det – få noget kreativitet på banen og kig så baglæns bagefter for at sikre det er f.eks. sikkert…
Som det ser ud nu, har Windows Phone overhalet iPhone i Kina og Rusland, i Danmark er det sløvt – men som det går andre steder er det ikke en platform der fosvinder, det er bare at melde ud og komme igang ‘Nykredit er startet på en WP mobil app’… (man kan vel have lov til at drømme)
20. maj 2012 kl. 22:17
Hej Jan – ja, der har jo efterhånden været et par Windows Phone fans/brugere der har skrevet til os, som du kan se her på siden. Men det er nu ikke fordi vi er skræmt af udviklingshastigheden til Windows Phone, men simpelthen et ressource-spørgsmål, om at prioritere ressourcerne til de mest brugte platforme, hvor Windows Phone stadigvæk er en af de mindre platforme.
Venlig hilsen Thomas
21. maj 2012 kl. 10:56
OK, ja det har du vist skrevet et par gange…
– det er et spørgsmål om vilje og resourcer, jeg forsøgte bare at reducere resource forbruget – viljen kan jeg jo ikke rigtigt gøre så meget ved..
Jeg skal nok tie stille nu…
Jan
1. juni 2012 kl. 11:47
+1 til en Windows Phone app.. Det er nok noget af det eneste jeg mangler på min Nokia Lumia i øjeblikket. Håber snart at der er en app på vej..
8. juni 2012 kl. 10:44
Læser lige at Danske Bank er klar med en WP app. Kan det ikke få Nykredit ud af startboksen? Savner virkelig en app fra Nykerdit.
8. juni 2012 kl. 10:48
Hej Aleksander og J.Grassov
Tak for jeres kommentar. Men det er desværre det samme svar – pt. er der ikke nogen indikationer på at danskerne har ændret “Smartphone-forbrug”, hvor det stadig er Android og i særdeleshed iPhone der dominerer.
Venlig hilsen Thomas
8. juni 2012 kl. 19:34
Hejsa
Der er jo så andre der mener at der ER indikationer på at danskerne har ændret vaner (Danske Bank og Nordea er trods alt store spillere i bankverdenen her hjemme…)
Computerworld har lige haft en artikel om at IDC mener at Windows Phone er på over 20% af markedet i 2016, hvor Android i øvrigt går tilbage i markedsandele samtidig.
Et er sikkert… Næste gang jeg skal skifte bank, så går jeg KUN efter banker hvor jeg kan få fat i en mobilbank.
–
eliasen
20. juni 2012 kl. 13:08
Hej Jan
Jeg ved jo ikke hvilke bevæggrunde andre har for at udvikle til Windows Phone, men kun at jegvil formode, at så snart der er nye tal at forholde sig til, så vil Microsoft melde det ud :-) Det ville jeg da gøre hvis salget er eksploderet. Jeg synes faktisk selv, at det er en flot telefon, men må jo primært se på om det er noget kunderne tager til sig, og det har vi altså ikke nogen tal på.
Du henviser til en forudsigelse om hvordan markedet vil se ud i 2016, og det kan jo vise sig at være rigtigt, men også helt forkert – hvem ved?
Til dig og andre Windows Phone-brugere, så kan man jo gå på mobil.nykredit.dk, og logge på en mobilversion af netbanken der – det kan alle mobil-brugere, også Windows Phone :-)
vh Thomas
20. juni 2012 kl. 23:53
Jeg ved jeg lovede ar tie stille, men… I vil bruge jeres ressourcer der hvor der var flest brugere.
Som det ser ud nu, er det Windows, må man antage…
Havde i lavet en Windows Phone app, havde i nu været klar til Windows phone 8 og Windows 8 rt og Windows 8 pro launch her i sidste halvdel af året…
Nu er i istedet bagefter, og den kickstart Microsoft har tilbudt folk som jer vil sikkert forsvinde nu, da det jo vil være dumt ikke at være repræsenteret på den største platform af dem alle, og som nu har fælles kodebase (udvikler du til 1 udvikler du til alle 3).
21. juni 2012 kl. 07:48
Hej Jan
Du er velkommen :-)
Men hvorfor antager du at det er Windows?
Venlig hilsen Thomas
21. juni 2012 kl. 08:02
Fordi jeg ikke er så klog..
21. juni 2012 kl. 08:35
… Som mig :-) nej helt ærligt så kender jeg ikke tallene på Windows Phone brugere i Danmark – men det ville være frygteligt rart at vide :-) Jeg kan dog fra forskellige kilder herunder vores egne statistik tal udlede at det pt. Stadig er IPhone og Android der er de mest brugte smartphones.
Venlig hilsen Thomas
21. juni 2012 kl. 08:57
Ja, det ville være rart, men det jeg forsøgte at sige er, at en app fremover dækker alle brugere af PC’ere, tablets og telefoner fra Microsoft… Derfor ville jeg fortælle dig at det kan være en fejl at kigge på smartphone brugere alene… Microsoft har med gårsdagens annoncering til developers ændret spillereglerne…
Det var bare det… Og så selvfølgelig det at Windows phonr 7 apps autoporteres til wp8..
25. juni 2012 kl. 14:05
Ja det er nu noget skuffende at flytte til Nykredit for at finde ud af at der ingen app er til WP. Der var Danske bank altså lidt mere på forkant, og det er vel der man scorer kunderne.
Mvh Michael.
8. juli 2012 kl. 13:00
Jeg vil også gerne have en app til Windows Phone.
Jeg tror også på den kommer når nu Windows 8 er på gaden til tablets, pc’er og telefoner. Når jeg får muligheden, så ryger min iPad ud til fordel for en tablet med Windows 8.
17. september 2012 kl. 22:22
Hej Nykredit.
Vi må indrømme at vi har haft en dejlig tid som kunder hos jer, men må også indrømme at vores daglige overvågning fra vores smartphone ikke er til at undvære. Vi har skiftet til Windows Phone, fordi det er hvad udviklingen peger imod og jeg vil ikke gå på kompromis grundet, at I ikke vil lave en app til Windows Phone. Jeg Mathias har arbejdet i telebrancen i nogle år, og ja Android og iOS til iPhone er meget populære hvad angår udvikling af apps, men der lader til at det får en drejning med Windows Phone, som jeg i hvert fald ikke vil ignorer, også hvis det vil resultere i udskiftning af pengeinstitut. Specielt når man tænker på at I blot er forretninger, ligesom et teleselskab er en forretning. Kunder kommer og går, men kommer kun hvis I formår at skabe en tryghed og et behov. Lyt til jeres kunder.
Med venlig hilsen
Os
17. september 2012 kl. 22:38
Hej igen
Nu har Jyske Bank også meldt at der kommer en app til Windows Phone om en måned eller to.
Så der er altså flere og flere der tror på det. I sæt nu hvor Windows 8 også kommer og der skal udvikles apps til den.
håber I genovervejer…
–
eliasen
18. september 2012 kl. 09:54
Hej Mathias og Jan
Tak for jeres kommentarer. Der er ikke så meget at tilføje ifht bruger-andelen af Windows Phone, end jeg allerede har skrevet tidligere.
Vores egen statistik viser brugere på langt under 1%, og alle officielle statistikker (eks. Index Danmark/Gallup Mobile Devices 2012 rapporten, og den månedlige statistik fra alle større websites i Danmark: http://fdim.dk/statistik/teknik/operativsystemer), viser meget små brugerandele på under 2%(men dog svagt stigende).
Måske Windows 8 kan ændre på det? Vi følger det i hvert fald løbende, og vil gerne høre hvis nogen kender til andre opgørelser/tal på udbredelsen. Tak
Venlig hilsen Thomas
18. september 2012 kl. 10:09
Hej Thomas og tak for det hurtige svar :-)
Det lyder som om I forholder jer til hvordan fordelingen er lige nu eller har været. Men andre store banker forudser at markedet bliver sådan så Windows Phone er relevant at satse på. Hvis I først kommer i gang med at udvikle app’en når markedet har været der længe nok til at statistikkerne afspejler det, så kan I være røget bagud af dansen, så at sige.
Et er sikkert (for mig i hvert fald) – Nu om dage er tilgængeligheden af mobilbank en væsentlig parameter for mange ved bankvalg. Hvilket også betyder at jeg lige nu ville gå efter Jyske Bank, Nordea eller Danske Bank hvis jeg skulle skifte bank. Eller måske til en mindre, hvis jeg kan få noget commitment fra dem på at der kommer en app til Windows Phone.
Håber I snart ser at markedet vil vende :-)
–
eliasen
18. september 2012 kl. 10:30
Hej Jan
Tak igen, og ja du har fuldstændig ret. Vi bliver nødt til at fokusere og prioritere vores udviklings-krober benhårdt, og kigger derfor meget på hvad brugerne/kunderne anvender. Det kan betyde at vi ikke er “first-mover” på en ny platform, men måske er “fast follower” :-) Vi skal i hvert fald se noget fakta på at brugerne tager en ny platform til sig, før vi udvikler til den, og lige pt. er det ret entydigt iPhone/iPad og Android der har teten – men det går jo stærkt, så måske ser det anderledes ud om 6 mdr. – hvem ved :-)
venlig hilsen Thomas
18. september 2012 kl. 10:36
Jeg kan ikke lade være med at blande mig… igen igen…
I kan ikke ignorere – med mindre i er meget blinde – at det er samme software/kode (metro) til både Windows Phone, Windows 8 RT (tablets) og til Windows 8 fuld…
Så om i vil det eller ej – i skal den vej på et tidspunkt – ikke kun for Windows phone brugere – men for alle PC brugere også…
Held og lykke..
18. september 2012 kl. 10:48
Hej Jan
Og TAK for at du blander dig :-) Det er nemlig en vigtig pointe, som vi selvfølgelig også har med i overvejelserne, ligesom det har været mht. Android (som dækker mange hardware-leverandører, hvor det dog er lidt bøvlet med de mange forskellige skærme, som der dermed skal udvikles til :-), og iPhone/iPad (hvor noget af funktionalitets-udviklingen kan genbruges). Min personlige vurdering er dog også derfor, at Windows Phone har en reel chance for at få en betdyelig bruger-andel, hvis de kan bygge afhængigheder/fordele i brugen på tværs af PC, tablet, smartphone … men det vil vi jo snart få at se :-) Spændende i hvert fald er det at følge med i !
venlig hilsen Thomas
18. september 2012 kl. 20:28
Danske Bank tager åbenbart de 2% der bruger WP alvorligt. Vi er i den situation lige nu, at min kæreste er kunde i D.B. og jeg i Nykredit. Vi taler om, at få samme bank og muligheden for netbank på WP (hvilket vi begge bruger) fylder meget i den diskussion.
18. september 2012 kl. 23:02
Hej Martin
Tak for din kommentar. Du kan tro vi også tager det alvorligt, og følger meget med i brugertallene, som lige nu er tættere på 1% end de 2, men som flere her på tråden tror vil blive større, vi må se :-)
Venlig hilsen Thomas
Ps: alle, også windows Phone brugere, kan som sagt bruge mobil.nykredit.dk …
20. september 2012 kl. 12:06
http://www.comon.dk/art/220393.....d-iphone-5
20. september 2012 kl. 12:30
Hej.
Syntes lige at i skulle prøve at kigge på denne afstemning som netop er blevet afholdt på comon.dk
http://www.comon.dk/art/220393.....d-iphone-5
Jeg kan simpelt hen ikke forstå jeres modvilje mod at lave en app til Windows Phone, især nu win 8 kommer. Det er jo nøjagtigt samme app til windows 8 metro og windows phone 8.
Danske Bank reklamerer i fjernsynet med at de har en app til windows phone (de viser en windows phone, android telefon og en Iphone).
Hilsen Peer
20. september 2012 kl. 13:10
Kære Peer
Tak for din kommentar.
Det er fordi der ikke er nok brugere – estimeret under 1% af danskerne.
Venlig hilsen Thomas
27. september 2012 kl. 18:52
Så er der 14 nye banker lavet app til Windows Phone. Kom nu med på vognen og få lavet den app Nykredit! Windows 8 og Windows Phone 8 lanceres om en måned – det er nu I skal være på forkant!
Blandt de 14 banker er der nogle pænt store som f.eks, Jyske Bank og Sydbank. Så hvis de kan så kan I saftsulmene også!
Alm. Brand Bank
Djurslands Bank
Jyske Bank
Kreditbanken
Nordfyns Bank
Nordjyske Bank
Nørresundby Bank
Ringkjøbing Landbobank
Skjern Bank
Sparekassen Sjælland
Sydbank
Tønder Bank
Vestfyns Bank
Østjydsk Bank
27. september 2012 kl. 23:26
Jeg vil også have en windows phone app!
27. september 2012 kl. 23:30
Kære Jan og Alex
Tak for jeres kommentar. Svaret bliver dog det samme, nemlig at der ikke er særligt mange brugere på Windows Phone, og derfor udvikler vi til iPhone, iPad og Android først.
Venlig hilsen Thomas
11. oktober 2012 kl. 09:33
Goddag
Det kan da godt være at der ikke er lige så mange WP som iPhones og Android, men jeg mener at det er et meget arrogant standpunkt Nykredit udviser.
Mvh
Jens
11. oktober 2012 kl. 09:35
Hej Jens
Hvorfor mener du det er arrogant?
Venlig hilsen Thomas
11. oktober 2012 kl. 14:18
Hej Thomas
Jeg mener at I gør forskel på jeres kunder og at I nedprioritere os WP bruger. Os WP bruger er et mindretal som ikke får de samme muligheder som andre smartphones brugere. I bruger undskyldningen ressource prioritering, jeg ved ikke hvad det koste at udvikle en WP app, men det kan da ikke være meget i det store regnskab, uden at jeg dog ved noget om det.
Mvh
Jens
12. oktober 2012 kl. 09:31
Hej Jens
Tak for din uddybning, så nu forstår jeg bedre hvorfor du kalder det “arrogant”. Men du må endeligt ikke opfatte det som noget personligt eller rettet imod brugerne af WP. Der er mange andre mobil-platforme (eks. Symbian, RIM Blackberry, Meego, QT, Bada), som vi heller ikke understøtter med sin egen app fordi der er for få brugere. Det er desværre ikke muligt at udvikle apps til alle platforme, da det er forholdvist omkostningstungt at udvikle en app. Til gengæld tilbyder vi jo ALLE mobilbrugere adgang til netbanken via mobil.nykredit.dk, (som eneste bank i Danmark, så vidt jeg ved), så i virkeligheden vil jeg argumentere for at vi har den bredeste adgang til mobilbanken i Danmark. Og det er da i hvert fald slet ikke “arrogant” :-)
Venlig hilsen Thomas
12. oktober 2012 kl. 14:54
Lidt at tænke over
http://www.mobil.nu/nyheder/ma.....13209.html
12. oktober 2012 kl. 15:03
Hej Jacob
Tak for din kommentar og link. Det er rigtig interessant at følge med i den nye lancering af Windows Phone, og vi følger som skrevet ovenfor, udviklingen meget tæt. God weekend!
Venlig hilsen Thomas
12. oktober 2012 kl. 19:15
Hej Thomas
Men jeg håber du kan se, at det for os med WP kan virke uforståeligt at andre (også store) banker er helt uenige med jer om fremtiden for WP og derfor allerede HAR udviklet en app til WP. Det kan godt være I siger at I følger udviklingen, men det kan jo være I følger den et forkert sted eller tolker tingene forkert.
–
eliasen
13. oktober 2012 kl. 11:39
Hej Jan
Tak for din kommentar, men nej jeg synes ikke at det er så uforståeligt og for mig helt logisk :-) Vi venter til der er mange der bruger en teknologi, inden vi udvikler til den. Det er sund fornuft og påpasselig omgang med vores udviklingsressourcer, budgetter og tid. Tiden vil vise om WP vinder markedsandele, men lige nu ser det ikke sådan ud – tallene er ret klare (med under 1% af brugerne).
Som nævnt kan alle mobil-telefoner, herunder også WP-brugerne anvende vores mobil-side (mobil.nykredit.dk) til at logge på mobilbanken.
Venlig hilsen Thomas
13. oktober 2012 kl. 12:01
Hej Thomas…
Jeg ved jeg gentager mig selv… Men, jeg sad lige og kedede mig…
Der er ganske klarer forventninger fra mange store analyse firmaer, hvilken vej det vil gå.
Derudover – du skal være meget arrogant for at ignorere oplysninger om at i skal udvikle et stykke kode (ja, det ligger klart – det er bare at gå i gang) som kan bruges til Windows Phone, Windows 8 RT og Windows 8 – som samlet set VIL være den største brugerbase (med 1 kildekode) om under ½ år… Microsoft lover 100.000+ apps i store inden 90 dage efter lancering… og Windows 8 vil have mere end 400 millioner brugere inden Juli måned…
Dertil kommer Windows Phone 8 – men – efter som det er samme kildekode, er der overhovedet ikke noget at tænke over… http://www.windows7guide.dk/ny.....or-90-dage
At blive ved med at skrive at der pt. kun er 1% brugere syntes jeg bare viser at i ikke følger med i udviklingen, eller måske ikke har forstået konceptet bag Windows (Phone/RT) 8. Det vil ramme jer hårdt – lige pludselig… Den yngre målgruppe har ikke forståelse for manglende support, og Windows 8 på tablet er ved at være in, det er in at være anderledes… Pressedækningen har flyttet sig ud af Apple rillen på det sidste (intet ondt om Apple produkter, de er fine – men ved at være lidt gammeldags – det nye og smarte sker andre steder for tiden).
Som jeg ser det – så begår i en kæmpe fejl ved ikke at melde ud i vil understøtte som minimum Windows 8 (RT) – og herunder Windows Phone 8. Det er den perfekte telefon til erhverv – man kan manage den som en alimdelig Windows computer, den har Office, Sharepoint (skydrive PRO) mv. indbygget … Erhvervet har OGSÅ brug for en Nykredit app…
Nå, den her korte mail blev lidt lang – men som sagt, jeg kedede mig lige lidt og så gik det ud over jer… :)
13. oktober 2012 kl. 12:45
Hej Jan – du skal være velkommen :-) men kort fortalt, så er der mange der spår om fremtiden, også inden for mobil-verdenen, og vi må se om du får ret. Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge, og mon ikke vi kan se de første resultater i løbet af de næste måneder … fortsat god weekend!
venlig hilsen Thomas
13. oktober 2012 kl. 14:23
Hej Thomas
Jeg er langt fra enig i at det er sund fornuft at vente til en masse allerede bruger en teknologi inden I understøtter den. Teknologisk skal man være på forkant for at kunne være med.
I dag er det her “Skift bank dag” initiativ ret populært og i sær store banker forventer jeg mister kunder. For mig er en banks evne og vilje til at være på forkant teknologisk MEGET vigtig da jeg gerne vil være med på noderne. Når en gang vi kommer til at kunne benytte NFC til at betale med i butikkerne, så har jeg lige nu ikke tillid til at I er med på den vogn til at starte med – I vil jo så lige vente og se hvor mange der bruger det. Og med det argument og en skamløs generalisering(tm) af det, så vil der fremover komme mange nye smarte ting, som jeg ikke vil kunne få understøttet ved jer før måneder/år efter andre. Og dermed bliver I aldrig en relevant bank for mig.
Så jeg er slet ikke enig med dig. For mig ligger den sunde fornuft i at være på forkant og på den måde tiltrække nye kunder og fastholde gamle kunder.
Og når du siger at lige nu ser tallene ikke ud til at WP vinder markedsandele, så gentager jeg lige mig selv og siger at vi nu har knap 20 banker der er uenige med dig i det. Det nytter for mig at se ikke kun at kigge på forbrugstallene som de er lige nu. Det er forventningerne til fremtiden der er afgørende for hvad man skal satse på. Det vil altid være en fortolkning, men jo flere der tolker at WP er værd at satse på, jo mere lugter det af at jeres fortolkning er forkert.
–
eliasen
16. oktober 2012 kl. 00:50
Så er der 12 yderligere banker som kan tilføje en App til Windows Phone Store.. Mon ikke I skulle til at tage jer sammen?
http://www.windowsfan.dk/2012/.....fra-i-dag/
16. oktober 2012 kl. 08:44
Hejsa jeg vil hermed melde mig under fanerne til en APP for WP den mangler voldsomt, jeg har tidligere været kunde i en anden stor bank hvor der netop er en sådan APP tilgængelig, og i denne uge er der kommet til en masse andre banker så jeg forstår ganske enkelt i Nykredits modvilje mod WP 7,5 og 8.
_
Steen
16. oktober 2012 kl. 09:34
Kære Alex og Steen
Jamen mange tak for jeres tilkendegivelse også. Det gør bestemt indtryk, men ændrer nu ikke ved at vi afventer og ser hvor maneg danskere der vælger en Windows Phone som deres næste mobiltelefon, og mon ikke at vi har et godt bud på det efter at julegaverne er pakket ud ? Nogen bud på hvor mange danskere der har en Windows Phone i januar? Venlig hilsen Thomas
18. oktober 2012 kl. 10:12
Så kom Arbejders Landsbank også med: http://apps.microsoft.com/webp.....83397ae80e
Hvor længe mon der går før Nykredit (også) indser at det er en platform det er værd at understøtte?
–
eliasen
18. oktober 2012 kl. 10:16
Hej Jan
Tak igen :-) Det er vist ikke første gang jeg svarer, men vi afventer at der kommer nogle brugere … dvs. at når danskerne begynder at købe WP-telefoner, og pt. viser alle tal, at det er under 1%, så vil vi udvikle til denne platform, ligesom vi udvikler til andre platforme, som danskerne anvender. Indtil det, kan alle WP-brugerne anvende mobil.nykredit.dk og her få adgang til en mobilbank – fortsat god ferie :-)
Venlig hilsen Thomas
26. oktober 2012 kl. 15:04
Så er e-boks kommet med deres app til windows phone. ‘Med lanceringen af app’en til Windows Phone, når e-Boks ud til over 90% af de danske smartphone brugere.’ skriver de på deres hjemmeside.
Godt at det ikke er alle firmaer som kun har gamle trætte mennesker ansat, som ikke aner hvad der forgår ude i verden.
Har downloadet app til e-boks, virker perfekt.
26. oktober 2012 kl. 15:13
Hej Peer
Mange tak for din kommentar. Jeg er faktisk lige rundet 45, og døjer lidt med det, så måske har du ret :-) Men under alle omstændigheder, så viser fakta stadig er det er meget få (unge som gamle) mennesker der bruger Windows Phone, så vi afventer at det bliver lidt flere – unge som gamle.
Venlig hilsen og god weekend !
Thomas
29. november 2012 kl. 21:51
Når nu andre banker er begyndt at udvikle apps til Windows 8 så kan det måske være man vågner list op. Det er relativt nemt at konvertere en Windows 8 app til en WP8/7.8 app – der skal i hvert fald bruges mere tid på at argumentere imod at lave denne konvertering, end på at faktisk lave appen.
Synes det er lidt underligt når en virksomhed slår sig op på selvbetjening og brugervenlighed ikke understøtter de platforme som deres brugere ønsker at benytte sig af og i stedet lader dem bruge middelmådige alternativer.
30. november 2012 kl. 09:33
Hej Asbjørn
Tak for din kommentar. Hvis det var rigtigt, at det var så hurtigt og enkelt at lave en mobilbank (som at skrive disse kommentarer), så kan jeg love dig for at vi ville lave den :-)
venlig hilsen Thomas
30. november 2012 kl. 09:38
Nu arbejder jeg til dagligt som udvikler og det ER så nemt. HVIS man bare har gjort sit forarbejde godt nok og bygge sin backend op som en række services, så er det nemt at koble en brugergrænseflade. Specielt for WP platformen, det er langt nemmere at lave apps til denne platform end til iOS og Android.
30. november 2012 kl. 10:24
Citat fra Arbejdernes Landsbank:
“Den nye bankapp er udviklet på kun fem uger, fortæller projektleder Sandra Gjelstrup fra BEC. Den hurtige lancering har kun kunnet lade sig gøre, fordi man har kunnet genbruge webservices fra mobilbanken.”
I tænker lidt gammeldags – jeg må gi’ Asbjørn ret…
30. november 2012 kl. 10:26
Hej Jan
Der tager du nu fejl :-) Vores bank-apps er skam også udviklet med webservices, det tror jeg alle bank-apps er, for ellers ville det næsten ikke kunne lade sig gøre :-)
venlig hilsen Thomas
30. november 2012 kl. 11:10
Hej Thomas…
Nå ja, det var nu ikke det jeg mente med at tænke gammeldags – det var mere at det er en enorm process at skulle starte på en ny platform.. I skulle være startet noget før med Windows Phone 7 – så ville i jo være så tæt på at være færdig med alle de andre 8′ere nu, at i ville kunne sidde og grine af dem der slet ikke kom igang… :)
Men, det lyder jo godt – så jeg er klar til at trykke install om 5 uger :)
Mvh Gammelkloge Jan
3. december 2012 kl. 14:27
Hej Thomas,
Har I måske prøvet at tænke over, at grunden til I ser så lidt trafik fra Windows Phone er fordi folk med Windows Phone slet ikke bruger jeres hjemmeside, men istedet bruger deres PC? Og hvordan måler I trafik fra Windows Phone? Mig bekendt er der forskel på den user-agent string som Windows Mobile (forgængeren til Windows Phone) bruger, Windows Phone 7.5 og Windows Phone 8. Pointen er; hvis der ikke findes en app til WP, hvordan kan I så være absolut sikre på, at der ikke er et marked eller behov for det?
3. december 2012 kl. 14:32
Hej Alex
Vi måler det i flere systemer, men som du kan se af mit blogindlæg, så er det jo bestemt ikke kun vores egne målinger der viser lave tal til WP. Du har måske en anden kilde der viser noget andet?
venlig hilsen Thomas
3. december 2012 kl. 18:16
Og jeg kan som sædvanlig ikke holde min mund…
– Husk lige at tælle Windows 8 brugere med… Samme source – procenterne af Windows 8, Windows 8 RT, Windows Phone 8 kommer efterhånden derop af… Men, jeg har ingen kontante tal desværre… Men husk at tælle det hele… :)
21. december 2012 kl. 22:09
Utroligt.
Jeg har lige fået en mail fra jobindex med et stillingsopslag fra Nykredit der blandt andet indeholder ordene: “Samtidig har vi også en ledende position på internet- og mobilplatformen, som vi skal forsvare ved innovativ videreudvikling”…. Det er jeg så ikke ligefrem enig i…
–
eliasen
27. december 2012 kl. 02:08
Nu er det efterhånden blevet diskuteret længe og nykredit udviser samme vedholdende afvisning af at lave en app til Windows phone. Læg nu handling foran holdning og skift bank til nogen der vil jer det bedre. Nykredit er blevet for arrogant. Statistikryttere er ikke folkelige. Punktum.
27. december 2012 kl. 10:59
Efter at have læst en del af kommentarerne fra Nykredits side vedr. Windows Phone, er jeg ærlig talt lidt overrasket.
Med en baggrund i digitale bureauer, bl.a. af den slags som rådgiver Nykredit, er jeg ganske sikker på at ingen har rådgivet Nykredit til at ignorere Windows Phone, eller være så afventende ifht. antal brugere – det er hele platformen for strategisk vigtig til. Med Windows Phone 8, Windows 8, og Surface tablets, (og for den sags skyld også MS SharePoint) har Microsoft introduceret et nyt app begreb, med en stor fælles teknisk snitflade, hvilket bl.a. muliggør en god del af genbrug (hvis ellers tingene laves korrekt).
Om end Nykredit aldrig har været kendt for at være first-movers på det digitale område, er jeg dog overbevist om at de ér bekendt med begrebet “mobile-first”, og det sender uundgåeligt et uheldigt signal, at en bank som Nykredit indirekte siger at man ikke tror på en så vigtig platform, og til og med bliver overhalet af betydeligt mindre banker.
Jeg vil kraftigt anbefale Nykredit at komme ud af starthullerne, og synliggøre hvornår man forventer at være repræsenteret på WP og Surface. I ødelægger lidt alt det gode arbejde I har lagt i at fremstå som innovative ifht. jeres flotte iPad app og forbedringerne til jeres webbaserede netbank.
2. januar 2013 kl. 12:28
Ville være utroligt taknemmelig for en WP7/WP8 app.
Det er stærkt frustrerende at være holdt udenfor – ikke mindst da stort set alle andre banker har app til denne platform.
5. januar 2013 kl. 11:50
Er også noget forundret over Nykredits holdning.
Jeg har haft iPhone i 5 år, og har selvfølgelig været glad for det. Jeg var first-mover på iPhone, men i min bog er iPhone og iOS blevet forældet. Jeg har nu skiftet til WP8 og jeg elsker det! Når jeg får en iPhone i hånden efter at have brugt WP8 i nogle uger, virker den håbløst forældet. Men det er jo selvfølgelig bare min personlige holdning – Statistikkerne er vel det som Nykredit kan bruge til noget.
Men i disse tings sammenhæng koster det jo nul og niks at udvikle og vedligeholde disse apps.
Selvom WP aldrig skulle få mere end 1% af markedet (hvilket ville overraske mig, men blot som eksempel), burde alene prestigetabet overfor disse 1% være langt rigeligt incitament til at bruge de par hundredetusinde til at få udviklet og idriftsat WP / Surface apps.
De 1% er vel typisk teknologiske first-movers, og dermed for en betragtelig dels vedkommende sandsynligvis købestærke kunder med gode engagementer hos Nykredit.
Og til sidst: Lad nu være med at betragt IT-udvikling som man gjorde det i 90′erne og 00′erne. Det går hurtigere nu – Lav de apps, og smid dem væk hvis det ikke bliver en success!
7. maj 2013 kl. 22:27
Er Nykredit i lommen på Apple?
Når jeg ser hvilke banker/sparekasser der tilbyder en app til wp, feks Nørresundby Bank, Sparekassen Sjælland, Ringkjøbing Landbobank, Hvidbjerg Bank, Møns bank, Vestfyns Bank osv. så undre det mig stadigvæk at kundernes bank Nykredit ikke vil tilbyde en app til WP. Nykredit er til for kundernes skyld men åbenbart kun til nogle af kunderne. Jeg overvejer kraftigt at skifte bank.
mvh
Jens
10. maj 2013 kl. 11:33
Er enig med alle her, mangler en app til WP.
Har noget af min bank aktivitet i Nykredit og skulle til at flytte resten herover, da min anden bank heller ikke understøtter WP. Men nu bliver det nok en helt tredje der får sig en ny kunde. Jeg laver de fleste af mine bank forretninger fra min mobil, kæmpe irritationsmoment.