Jeg vil gerne komme med to budskaber omkring lån til andelshavere (dem som bor i andelsbolig):
- Der lånes fortsat penge ud til andelshavere – og alene i 2009 havde Nykredit en nettotilgang af andelsbolighavere på 100-200 om måneden og balancen voksede med ca. 70%
- Bankerne bør få et bedre grundlag for deres pant – det vil være en fordel for andelshavere i form af større lånevillighed og måske endda på sigt lavere renter
Lån til andelsboliger
Statistikker for salg og belåning på andelsboligområdet er ikke lige så veludbygget som på ejerboligområdet, hvorfor det kan være svært at få et overblik over markedet. Jeg vil dog tillade mig at konkludere:
- Priserne på andelsboliger er faldet gennem det seneste år – og de vil måske falde yderligere
- Det fremgår i pressen (tv2 finans), at nogle banker er stoppet med at låne ud til andelshavere
Andelshavere kan lidt forsimplet belåne sin andel af foreningens formue (= andelens værdi). Dette sker i bankerne ved et andelsboliglån eller ved en kredit med pant i andelsboligen.
Der er faldet dom i Østre Landsret, som i praksis betyder, at bankerne ikke må overtage en andelsbolig fra en andelshaver. Det betyder, at banker ikke må overtage andelsboligen, hvis en andelsboligen sættes på tvangsaktion. Dette forringer bankernes pantgrundlag, da bankerne ikke er sikre på, at der møder købelystne op på alle auktioner. Læs mere på Finansrådets hjemmeside.
Når vi i Nykredit vurderer, om en kunde kan få et andelsboliglån tages der både udgangspunkt i kundens økonomi og i den enkelte andelsboligs værdi (Nykredit foretager en selvstændig vurdering). Nykredit har derfor valgt at fortsætte med at låne penge ud til andelsboliger, men vi holder dog tæt øje med udviklingen på markedet og med vores restancer/tab.



Log på

Om Nykredit Bloggen
20. januar 2010 kl. 16:57
Jeg har tænkt på, om ikke Nykredit kunne oprette et A/S, som så kunne købe den nødlidende andelsbolig på tvangsauktionen, og med den plan snarest at videresælge boligen?
Jeg mener, jeg har læst om en tilsvarende model for ejerlejligheder, hvor bankerne har oprettet et ejendomsselskab.
21. januar 2010 kl. 14:42
Hej Ole
Tak for dine kommentarer. I forhold til mit indlæg vil jeg lige præcisere, at dommen i Østre Landsret betyder, at andelsboligforeninger kan nægte banker at overtage en andelsbolig, hvis vedtægterne giver mulighed herfor.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at ABF (interesseorganisation for de private andelsboligforeninger) har udarbejdet forslag til nye vedtægter for andelsboligforeninger. Læs mere her.
Tilbage til dit spørgsmål, så har Nykredit ingen planer om at oprette et selskab, som skal overtage andelsboliger fra nødlidende andelshavere. Set i lyset af den nuværende situation, vil det også være usikkert, hvor mange andelsboliger banker i grunden kan få lov at overtage.
23. januar 2010 kl. 11:17
Hvad kigger Nykredit på vedrørende rådighedsbeløb for en enlig- hvad skal rådighedsbeløbet være mindts pr måned, efter alle faste udgifter er betalt, for at kunne belåne sin andelsbolig?
25. januar 2010 kl. 14:46
@ S. Rosenkvist
Tak for dit svar.
Når vi kreditvurderer tager vi både udgangspunkt i værdien af andelsboligen og kundens økonomi.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes økonomi, da ingen privatøkonomier er ens. Nogle har et større privatforbrug – andre et mindre.
Det er derfor vigtigt, hvad den enkelte kunde kan klare sig for, og i en ejerskiftesag giver kundens hidtidige økonomi en god indikation af, hvad kunden har været vant til at have i rådighedsbeløb og forbrug. En rettesnor for rådighedsbeløb for enlige er minimum 5.000 kr. om måneden efter skat og alle faste udgifter er betalt.
Du er meget velkommen til at kontakte et af vores centre, som kan hjælpe dig, hvis du ønsker at låne.
Med venlig hilsen
Mik Kristensen, Nykredit
20. marts 2010 kl. 00:23
En ejendomsmægler fra edc har fortalt mig at man kun kan låne til indskuddet på en andelsbolig hos banker da andelsboligforeningen allerede har lånt hos kreditforeninger. Betyder det så at jeg ikke kan låne til indskuddet hos jer?
22. marts 2010 kl. 09:14
@ Camilla
Som andelshaver kan du ikke belåne din andelsbolig med realkreditlån – men du kan derimod få et banklån i Nykredit. I Nykredit kan du få enten et andelsboliglån, hvor der er et fast afdrag hver måned eller en andelsboligkredit, som er en kassekredit, hvor du selv vælger, hvornår du vil afdrage.
Læs mere her:
http://www.nykredit.dk/privat/.....oligen.xml
27. marts 2010 kl. 13:10
jeg har med stor undren læst nedenstående svar, som ikke umiddelbart har hold i virkelighedens verden.
Når jeg et par gange har kontaktet jeres bank, da jeg gerne vil overføres fra Danske bank til jer, med min andelsboligkredit, er jeg altid meget hurtigt fejet af bordet med henvisning til det mdl. rådelighedsbeløb pr md. på 5.000,-
Når jeg har sagt at så mange penge har jeg aldrig brugt på privat pr md, er der ikketaget hensyn til det – blotnægtet overførsel fra Dansk bank til jer.
Skal lige siges jeg skylder små 40.000 mere end andelens værdi, afhængig af rådighedsbeløb på min andelskredit.
Hvorfor er det man læser på jeres hj. side og diverse reklamer aå labgt fra virkelighedens verden, og hvorfor gør i ikke opmærksom på, at jeres dejlige tilbud, ikke gælder folk på førtidspension. Hold jer væk – burde i skrive – i er tabere – dem vil vi ikke have.
Jeg har en fast indkomst md efter md, kan ikke blive arbejdsløs,og gå fra en fed indkomst på en understøttelse, og jeg lever ikke over evne, det er der ikke plads til med en overførselsindkomst – jeg er stbil, betaler enhver sit, men nægtes adgang til en bedre økonomi grundet lavere renteniveau,
Hvorfor er lavindkomstgruppen ikke velkommen i bankerne?
Hvorfor kan i ikke se, at en lavere rente kommer både kunden og jer tilgode, idet der bliver større råderum ved lavere rente – logik – men jeg er ikke velkommen – desværre.
Har prøvet x flere – men afvises hvergang.
Med venlig hilsen
Lone Hansen
——————————————————-
Kopi af det svar jeg ikke forstår.
Når vi kreditvurderer tager vi både udgangspunkt i værdien af andelsboligen og kundens økonomi.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes økonomi, da ingen privatøkonomier er ens. Nogle har et større privatforbrug – andre et mindre.
Det er derfor vigtigt, hvad den enkelte kunde kan klare sig for, og i en ejerskiftesag giver kundens hidtidige økonomi en god indikation af, hvad kunden har været vant til at have i rådighedsbeløb og forbrug. En rettesnor for rådighedsbeløb for enlige er minimum 5.000 kr. om måneden efter skat og alle faste udgifter er betalt.
Med venlig hilsen
29. marts 2010 kl. 16:14
@ Lone
Alle er velkommen i Nykredit.
Nykredits kreditpolitik er blandt andet baseret på vores erfaringer igennem mange år, og det viser sig her, at det er afgørende for kundens fremtidige betalingsevne, at der er et vis rådighedsbeløb. Vores krav til rådighedsbeløb kan variere fra kunde til kunde. Det afhænger blandt andet af, hvad man er vant til at have til sig selv efter de faste udgifter, men også af, hvilke type lån man har – for eksempelvis lån med fast rente, eller variabel rente, og hvor meget gæld man har. Er der plads til stigning i ens faste udgifter – for eksempel boligudgifter (vand, varme, el og renteudgifter m.m.), eller uforudsete udgifter.
Det er vigtigt, at man har et vis rådighedsbeløb – op imod 5.000 kr. for en person, der bor alene, og det vejer tungt i vores kreditvurdering. Niveauet for dette rådighedsbeløb er baseret på vores erfaringer, men også ud fra det, som Danmarks Statistik regner sig frem til som minimumsrådighedsbeløb i dag i Danmark for en voksen.
Det er både i kundernes og Nykredits interesse, at kunderne kan tilbagebetale deres lån. Og som nævnt er et vis rådighedsbeløb nødvendigt for at kunderne kan afvikle deres lån, og ikke kommer i økonomiske problemer. Der er imidlertid forskel på, hvor stort et rådighedsbeløb den enkelte har behov for. Det forsøger vi, at tage hensyn til i vores kreditvurderinger og vi tilstræber i tilfælde af, at vi ikke kan tilbyde lån, at give et begrundet afslag.
Med venlig hilsen
Mik Kristensen
26. maj 2010 kl. 08:26
Til NYKREDIT
Jeg ved ikke om det er primært nye kunder i henvender jer til med tilbud om andelsboliglån – eller bare kunder der vælger andelsbolig som boligform ? Det er bare forvirrende for alm. kunder (der ikke før har haft indblik i andels-boligområdet) at I betegner lån til “betaling af andelsbevis” som “andelsboliglån” ….andelsboligen (foreningen) har jo ved start optaget kreditforeningslån “fælles og samlet” for alle beboerne i foreningen.. I “spiller” lidt på kundernes ukendskab til området – uheldigt … Nye købere til andelsboliger flygter måske p.g.a. signalforvirring og mangel på gennemskuelighed af tingenes rette sammenhæng.
Iøvrigt kan jeg kommentere overtagelse af andelsbolig ved tvangssalg iflg. vedtægter primært kræver “beboelse af boligen” – eller andre tidsbegrænsede forhold bestemt i vedtægterne.
Formand i en andelsboligforening Leif M. Nielsen
27. maj 2010 kl. 10:04
Hej Leif
Nykredit tilbyder både finansiering til andelsboligforeninger og til de enkelte andelshavere. Mit indlæg omhandler lån til den enkelte andelshaver, hvor Nykredit får pant i andelsbeviset.
Vi tilbyder to former for finansiering til både nye og eksisterende andelshavere:
- Andelsboliglån
- Friværdikonto til andelsbolig
Et andelsboliglån gives med pant i andelsbeviset. Der betales afdrag på lånet, og løbetiden kan være op til 30 år.
Med en Friværdikonto bestemmer du selv, hvor meget du vil afdrage om året.
Betegnelsen “Andelsboliglån” anvendes bredt blandt banker i forhold til lån til andelshavere. Men jeg er meget enig med dig i, at vi skal prioritere, at der er forskel på lån til den enkelte andelshaver og lån til andelsboligforeningen.
8. juli 2010 kl. 15:52
Hej..
Min kæreste og mig har fundet en andelsbolig som vi er blevet vilde med, og vores spørgsmål er nu, og vi kan låne alle pengene, eller om man selv skal have 20% til indskud. vi er begge i fast arbejde..
9. juli 2010 kl. 15:39
Hej Nicole
Mod sikkerhed i din andelsbolig kan du få et Nykredit Andelsboliglån eller en FriværdiKonto til andelsbolig på op til 100% af den samlede pris for andelsboligen inkl. forbedringer.
Du er velkommen til at kontakte Nykredit, hvis du ønsker råd og vejledning i forbindelse med finansieringen.
Læs mere om andelsboliglån her:
http://www.nykredit.dk/privat/.....oligen.xml
11. august 2010 kl. 12:57
Hej,
Jeg sidder her og læser alle disse fine svar og spørgsmål omkring andelsboliglån.
Jeg har selv været i kontakt med jer og jeg ville egentligt gerne have et køberbevis fra jer, så jeg vidste hvad jeg kunne gå ud og evt købe for. Dette var ikke muligt og det var heller ikke muligt at låne til forbedringer, da jeg så endelig havde fundet den andelsbolig som jeg meget gerne ville have haft….Er det sådan man håndtere en evt ny kunde???
11. august 2010 kl. 14:46
Hej Jette
Jeg kender ikke din konkrete sag og har heller ikke mulighed for at kommentere den her på bloggen.
Jeg vil dog beklage, at vi ikke har kunne hjælpe, og jeg håber, at du alligevel har fundet finansiering til din nye bolig.
16. september 2010 kl. 10:29
Hej,
jeg er interesseret i at vide, om I tager hensyn til, at man er studerende, og ikke har et forbrug på 5000 om måneden, efter alle faste udgifter er betalt.
Jeg har fundet en meget bilig andelslejlighed, som jeg gerne vil have finansieret over 30 år hos jer.
Med venlig hilsen
Mette
16. september 2010 kl. 13:00
Jeg vil gerne høre hvorfor, en privat andeslforening kommer ind i jeres erhvervsafdeling, hvis man søger om at få lån som andelsforeningen hos jer?
Fortsår ikke, hvad en privat andelsforening skal i jeres erhvervsafdeling?
Mulighed for et svar, der er til at forstå.
Med venlig hilsen
Lone Hansen.
17. september 2010 kl. 07:59
Hej Mette
Jeg har klippet nedenstående fra et tidligere svar og vil gerne tilføje, at der vil være sager, hvor vi går lidt under rettesnoren:
“Når vi kreditvurderer, tager vi både udgangspunkt i værdien af andelsboligen og kundens økonomi.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes økonomi, da ingen privatøkonomier er ens. Nogle har et større privatforbrug – andre et mindre.
Det er derfor vigtigt, hvad den enkelte kunde kan klare sig for, og i en ejerskiftesag giver kundens hidtidige økonomi en god indikation af, hvad kunden har været vant til at have i rådighedsbeløb og forbrug. En rettesnor for rådighedsbeløb for enlige er minimum 5.000 kr. om måneden efter skat og alle faste udgifter er betalt.”
Omkring din konkrete sag vil jeg henvise dig til en Nykredit rådgiver. Du kan kontakte en Nykredit rådgiver via chat eller ringe på 70 10 90 00.
17. september 2010 kl. 08:11
Hej Lone
Udlån til andelsboligforeninger ligner i forhold til kredit, praktik og vurdering mere udlån til erhverv end privat. Sagt på en anden måde – en andelsboligforening kan betragtes som en boligudlejningsejendom, hvorfor den behandles erhvervsmæssigt.
9. november 2010 kl. 22:08
Hvis jeg køber en andelsbolig til en pris under andelsværdien, og gerne vil udføre forbedring fx i form af nyt køkken. Det beløb, jeg måtte bruge på forbedringer, og har brug for et lån til, vil det så kunne indgå som en del af andelsboliglånet? Altså med samme rente som resten af andelsboliglånet? Det samlede låneforhold, vil ikke overstige andelsværdien.
12. november 2010 kl. 10:08
Hej Charlotte
Når vi laver et tilbud på et andelsboliglån eller en friværdikonti til andelsboliger, tager vi udgangspunkt i værdien af andelsboligen og kundens økonomi.
Køber du en andelsbolig er belåningsværdien som udgangspunkt lig med det, du giver for den. Du kan belåne forbedringerne af andelsboligen med et beløb, der svarer til den værdistigning det efterfølgende giver på andelsboligen.
I praksis kræver det en konkret vurdering.
Du er velkommen til at kontakte os på 70 10 90 00, hvis du vil vide mere om dine muligheder, inden du køber andelsboligen.
12. november 2010 kl. 19:26
Kan man som forældre til 22 årig studerende søn (videregående udd. færdig om 2 år) kautionere for en af de to andelslånetyper?. Sønnen har et billån hvor restgælden er lig med det bilen realistisk vil kunne sælges for her og nu. Vores søn har en fin økonomi og betaler altid sine regninger. Men da han kun får 1/2 revalideringsydelse pga alder kan vi ikke rigtigt regne ud om rådighedsbeløbet stadig skal være på 5000 kr. Som økonomi er nu har han jo godt 8000 kr udbetalt og kun billånet (rest 100.000 kr)m/ diverse serviceaftaler og forsikringer som egenlig udgift. Vi vil gerne hjælpe vores søn godt ind på boligmarkedet og han har længe haft kig på en rigtig god velordnet andelsboligforening i Valby hvor vi kender en del der bor og som er glade for området og beboersammensætning. Måske er det umuligt lige pt at låne til bolig for et ungt menneske i vores søns situration, men jeg syntes at denne side er spændende og giver mig mulighed for at få svar på hvilke muligheder der findes på dagens aktuelle andelsmarked. Mvh. Susanne
17. november 2010 kl. 08:25
Hej Susanne
Det er muligt at optage et andelsboliglån eller en friværdikonto til andelsboligen med en kaution. Det kræver dog en konkret vurdering fra sag til sag. Denne vurdering laves både for den, der skal optage lånet og den, der skal kautionere for det.
En anden mulighed kan være, at kautionisten optager et lån i evt. egen ejerbolig.
Du kan læse mere om forældrekøb på http://www.nykredit.dk/privat/.....sbolig.xml
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, så kan vi rådgive dig om din konkrete sag, og se på hvilke muligheder I har.
Du kan træffe os på telefon 7010 9000.
29. maj 2011 kl. 08:29
Send venligst en brugervenlig oversigt over hvad rentetrappe med swarp lån indebærer.
Jeg forestiller mig en case med både positive og negative fremtidige renter .
Det handler om min kæreste bolig .
8. juni 2011 kl. 17:32
Hej Knud
Tak for din kommentar.
Jeg vil foreslå, at du henvender dig til den bank/realkreditselskab, der har ydet lånet, så I får rådgivning i forhold til det konkrete lån.
Er lånet ydet i Nykredit, er I meget velkommen på vegne af foreningen at kontakte et af vores erhvervscentre.
Til orientering tilbyder vi i dag ikke længere lån med rentetrappe.
Med venlig hilsen
Mik Kristensen
30. oktober 2011 kl. 17:03
vil gerne låne 45000 kr kan afdrage 800 kr i mdr
31. oktober 2011 kl. 09:40
Hej Helge
Du er meget velkommen til at kontakte os på 70109000 eller sende en mail via denne side, så kan vi rådgive dig om dine konkrete muligheder: https://www.nykredit.dk/svarkort.do?intcsref=_forside_kontakt_mail&iwID=/privat/svarkort/email.xml&u2s=Asyu3GsABwSu