Nu introducerer vi en ny mobil-applikation, som giver alle (den er gratis) en mulighed for at følge med i det finansielle Danmark …

Dansk økonomi, rente og aktiemarked på mobilen
Med den nye mobil-applikation ”Nykredit” kan man se videokommentarer med Nykredit økonomer og rådgivere, der giver status på dansk økonomi, renten og aktiemarkedet. Med en smartphone i hånden, kan man også følge med i blogs om boligøkonomi og renteudvikling, skrevet af Nykredits eksperter. Med andre ord bliver det muligt at have Nykredits økonomer og rådgivere med i lommen.
Med mobil-applikationen får brugerne også mulighed for at tage temperaturen på aktie- og obligationsmarkedet, sammensætte og overvåge egen portefølje (dvs. du vælger dine egne aktier/værdipapirer du vil følge med i) af danske værdipapirer, beregne lån og du kan også beregne hvor mange Euro du skal have med på ferien med vores valutaberegner.
Vi har samtidigt indgået et samarbejde med TV2 Finans og Berlingske Business om at levere markedskommentarer (video + tekst), kurser og nyheder til deres respektive apps.
Vi forventer at lancere denne app til Android ca. 15. september. Du kan hente app’en eller læse mere om den her, og du kan læse mere om Nykredits mobil-applikationer på www.nykredit.dk/mobilapp. Vores “Kontanter” er downloadet af mere end 30.000, og vores Autohjælp har nu mere end 9.000 brugere, så vi kan godt se effekten af udviklingen af disse apps :-)
Men hvad synes du om vores nye app? Hvad savner du, hvad synes du er godt, og hvad ville du have udviklet hvis du vari vores stol?



Log på




Om Nykredit Bloggen
2. september 2010 kl. 09:23
Den er super god. cool at I har taget video indslag med.
måske kunne man ønske sig at business.dk eller børsen TV indslag også var tilgængelige…
Men et dejligt værktøj, når man lige sidder i toget og skal have en hurtig status på pf eller markedet.
16. september 2010 kl. 19:31
Det er d.16/9 hvad med “Vi forventer at lancere denne app til Android ca. 15. september.” By. Dan
17. september 2010 kl. 10:11
Hvornår lancerer I en app, som giver adgang til ens egen konto?
20. september 2010 kl. 21:55
Hej Dan
Ja, du har selvfølgelig ret – den er forsinket ifht planen. Det er video-feeded der driller mere end almindeligt meget, og lige nu ser det ud til at det først bliver omkring 1. oktober at vi går live med en Android-udgave af Nykredit app.
vh Thomas
Kære Janet
Ikke kun fordi jeg øjensynligt skal til at passe på med at love deadlines på apps (se ovenfor), men også fordi vi gerne vil holde det lidt hemmeligt, vil jeg ikke give en dato for hvornår vi kommer med en app til MitNykredit til MitNykredit, men vi kommer med en mobil adgang MitNykredit “inden alt for længe” :-)
vh Thomas