Pension er svært – og ikke særligt interessant ! Det er en udbredt holdning hos mange danskere, selvom de fleste også godt er klar over at det i virkeligheden er meget vigtigt for dem …
Vi har på Nykredit.tv lagt flere film ud der forklarer nogle af de “pensions-fælder” man kan falde i … eks. denne “Pension-for-begyndere”:
Filmene skal bruges af vores rådgivere – kan eks. sendes til kunderne før/efter mødet – men det er også tanken at kunderne slev skal klikke sig frem til dem, og dermed lære sig selv noget om pension. Andre på Nykredit.tv rådgiver kvinder om pension, om boligskifte m.m. … Men hvad mener du ? kan vi rådgive bedre med video på nettet ?



Log på

Om Nykredit Bloggen
24. december 2008 kl. 15:21
Under priser på pensionsprodukter/konti
finder jeg ikke rentesatsen på indekskontrakter. Hvorfor?
Ved forespørgsel hos kundeservice får jeg oplyst at renten er 3,5 %. Hvorfor?
I nævner at pensionsopsparinger, som kapital- og ratepensioner forrentes med 4,0 %.
Andre bundne opsparinger, som formuekonti har også højere rente end indekskontrakter. Som sagt en forklaring imødeses med interesse.
Med venlig hilsen
Knud
30. december 2008 kl. 12:21
Hej Knud
Gode spørgsmål, som jeg ikke selv kunne svare på, så jeg har fået hjælp fra en god kollega – se nedenfor :-)
vh Thomas
***
Kære Knud Kaa,
tak for dit indlæg på bloggen.
Jeg kan godt forstå, at du undrer dig lidt over de forskelle der er på rentesatserne, men jeg vil i nedenstående forsøge at forklare dig hvorfor der er disse forskelle.
“Under priser på pensionsprodukter/konti finder jeg ikke rentesatsen på indekskontrakter. Hvorfor?”
Vi viser ikke rentesatsen for indekskonti på vores hjemmeside idet det ikke længere er muligt at nyoprette dette produkt. Endvidere er der ikke så mange af dem der eksisterer mere.
“Ved forespørgsel hos kundeservice får jeg oplyst at renten er 3,5 %. Hvorfor?
I nævner at pensionsopsparinger, som kapital- og ratepensioner forrentes med 4,0 %.”
Som du nok er klar over har der hen over året været både rentestigninger og rentefald. Det er en del af bankens vækststrategi, at rentesatserne er højere på kapital- og ratepensioner. Når det er sagt vil jeg gerne nævne at rentesatsen på indekskontrakterne stadig er højere end den er på eksempelvis vores Kernekonto.
“Andre bundne opsparinger, som formuekonti har også højere rente end indekskontrakter. Som sagt en forklaring imødeses med interesse”
Formuekontoen har en højere rentesats end indekskontoen fordi den er “bundet” til Nykredit. Med “bundet” mener jeg, at det ikke er muligt at flytte denne kontotype til et andet pengeinstitut uden at der skal betales en rentedekort. Indekskontoen er jo en pensionskonto, og selvfølgelig er disse penge “bundet” til pensionsformål, men det er muligt at flytte dem imellem pengeinstitutterne uden at det koster rentedekort.
Håber ovenstående giver svar på dine spørgsmål
Godt Nytår.
Med venlig hilsen
Henrik Finn Petersen
Senior markedskonsulent
Investering & Pension
11. august 2010 kl. 19:40
Håber I stadig kigger i de gamle blogs. Jeg har to kommentarer/spørgsmål om pension.
1)Hvorfor er renten for kontant indestående på kapitalpension og ratepension så lav (vist nok under 1% pt) at den for tiden ikke engang giver afkast svarende til den lave inflation. Svaret vil naturligvis kredse omkring det øjeblikkelige lave renteniveau, men kunne formentlig godt ligge højere hvis man vurderede dem i lyset af seniorers behov for sikkerhed, som ikke opnås gennem placering i investeringssammenhæng. Jeg tænker altså på seniorers ændrede behov for en placering af midler når det aktive arbejdsliv er slut. Det bringer mig over til
2) Når I omtaler kapitalpension og ratepension tager I altid afsæt i kunder der er i fuld gang med deres arbejdsliv og altså ikke pensionister der forbruger deres opsparing og samtidig har brug for den bedst mulige placering uden særlig risiko af de resterende midler. I skulle i højere grad betragte Jeres kunder som livstidskunder hvor behovene ændrer sig over tid. I de aktive arbejdsår kan man være med til at løbe (store) risici, og i seniortilværelsen har man behov for tryghed men stadig med placering af midler som kan give et optimalt (omend mindre) afkast. Bankens tilgang til livstidskunden skulle så være de gode indtjeningsmuligheder der er i de aktive arbejdsår med “smalhals” når kunden bliver pensionist.
13. august 2010 kl. 14:17
Hej Benny
Jeg giver Thomas en hånd her:
Ad 1) Du kredser jo selv om svaret, og det kan virke ekstra besynderligt med en så lav rente, når man kan se nogle pengeinstitutter friste med endnu højere renter for almindelige indlån. Men fakta er, at de lave renter afspejler de placeringsrenter der er som bank. Og de er meget meget lave. Jeg kan godt forstå pointen med seniorers behov for sikkerhed og, at man kunne have et sikkert kontant indestående til en høj rente, men sådan fungerer det desværre ikke, når det er i pensionsregi.
Ad 2) Du har nok en pointe i, at vi i den brede kommunikation ofte taler om dem, der fortsat indbetaler og som har lang tid til pension. Men jeg kan forsikre dig om, at vi i den individuelle rådgivning tilpasser os 100% efter hvor man er i livet.
Jeg kan iøvrig sige, at er man først blevet 65 år og har nået pensionsalderen, så siger statistikkerne, at man fortsat har godt 20 år at leve i i gennemsnit – og dermed også en ganske lang investeringshorisont…
Hvis du har flere spørgsmål eller kommentarer om pension og investeringer, så må du gerne skrive dem på min blog, som du finder her. Så ser jeg dine kommentarer med det samme.
Mvh Sune
14. august 2010 kl. 13:52
Jeg fortsætter med en kommentar til Jeres bud på afkast af investeringer/opsparing. Når jeg vælger en 10-års periode for investering med middel risiko bliver jeg stillet i udsigt at jeg vil få et afkast på ca. 50%. Det svarer sådan ca. til 5% om året, og passer nogenlunde godt med de ca. 4% jeg har haft ud af en 10 års investeringshorisont med brug af Jeres pensionsrådgivning for middel risiko. Over for det står at midler indsat som aftaleindlån/2 år i en lokalbank kan give ca. 3% i øjeblikket hvor renteniveauet er meget lavt. Alt andet lige ville man vel kunne få 2-3-4% mere i mere normale år med normale rentesatser. Det ville nok svare til at gennemsnittet i en 10-årsperiode ville være sådan ca. 5% for en risikofri placering – stort set svarende til de gennemsitlige 5% I stiller i udsigt ved en normal risikofyldt investering. Sidstnævnte er nok mere sexet eller spændende om man vil, men ellers? I hvert fald bringer det mig frem til et spørgsmål om hvorfor I ikke tilbyder sikre aftaleindlån med nogenlunde samme rente som I stiller i udsigt for risikofyldte investeringer? Fortjenesten ville ikke blive stor, men I ville formentlig få en stor kundetilgang.
27. august 2010 kl. 19:36
Jeg gætter på at mit seneste indlæg er blevet opfattet som en håbløs gang sludder siden jeg ikke har fået response her 14 dage efter. Jeg gætter også på at midler placeret på kapitalpension ikke kan indsættes (hvorfor?) på de højrentekonti der i øjeblikket tilbydes også fra Nykredit (3 år/2,75%). Jeg mener fortsat mine kommentarer og spørgsmål er rimeligt relevante, og håber på reaktion.
30. august 2010 kl. 09:13
Hej Benny
Dit spørgsmål er ikke sludder, men var blot havnet mellem to stole – og nu svarer jeg dig i min egenskab af chef for rådgivningen her i Nykredit:
Aftaleindlån – eller bare kontanter – er den type af investeringer der på langt sigt giver det laveste afkast, fordi man får den laveste risikopræmiie. Fordi man ikke løber nogen risiko… På en 3-årig obligation får du lige nu ca. 1,7% i rente. Altså et godt tegn på at indlånsrenterne pt er “kunstigt” høje. Når aftaleindlån lige nu ser attraktivt ud og satserne er meget høje, så hænger det sammen med, at mange banker meget gerne vil have noget indlån fra kunderne. Indlån de kan bruge til at drive forretningen med. Alternativet er at bankerne skal låne penge, og det er langt dyrere end de 3%. Det er ikke nogen langtidsholdbar løsning, og derfor vil du da også se, at indlånsrenter over tid slet ikke kan matche en god portefølje af værdipapirer.
Håber det var svar nok – ellers må du uddybe. Og gør det gerne på denne blog, så andre med samme interesse også kan følge debatten.
Mvh Sune