Giver rentestigninger privatøkonomisk åndenød?

Vi har længe vidst det: Når de berygtede rentestigninger kommer, så kommer det til at koste flere penge at have variabelt forrentede lån. Hvor meget afhænger naturligvis af rentestigningens størrelse, men for at perspektivere stigningernes konsekvens, så har illustreret rentestigninger i form af faldende rådighedsbeløb i denne analyse. Det er ikke overraskende københavnere og folk fra Nordsjælland, der bliver hårdest ramt, da husene her er dyrere end i resten af landet uden, at de disponible indtægter er tilsvarende højere.

Virkelighed versus analyse
På papiret kan rentestigningerne virker overskuelige for nogle og uoverskuelige for andre. Men hvad med i virkeligheden? Vi kan se af de seneste tal for privatforbruget her hjemme, at der ikke er liv og glade dage i butikkerne. Danskerne holder igen. Det tyder på, at vi er fornuftige, og dermed har plads til flere renteudgifter hvis og såfremt. Men det manglende privatforbrug kan jo også skyldes, at der ikke er noget at forbruge af… Og hvor skal pengene til rentestigninger så komme fra?

Privatøkonomisk åndenød?
Vi har tidligere her på bloggen haft en god diskussion af, hvordan man bruger de lave renter. Nogle afdrog ekstra, nogle satte til side og havde ved årets afslutning så en pose penge – ja der var mange modeller. Men hvordan vil en rentestigning ramme din privatøkonomi? En boligejer omkring hovedstaden med et afdragsfrit rentetilpasningslån mister 20% af rådighedsbeløbet, hvis renten stiger til gennemsnittet i de sidste 13 år. På landsplan er det mindre, men dog stadig mærkbare 12%. Hvordan rammer det din dagligdag? Og er det blot ærgerligt men ikke ubærligt at betale mere i rente – eller bliver luft i budgettet forvandlet til privatøkonomisk åndenød?

Skrevet af Sune Worm Mortensen d. 3. august 2010. Kategoriseret under Bolig og tagget med Afdragfrihed, boligejer, Boligøkonomi, disponibel indkomst, Rådgivning, rådighedsbeløb, Rente, rentetilpasningslån

2 kommentarer

2 kommentarer til “Giver rentestigninger privatøkonomisk åndenød?”

niels lorenzen siger:
3. august 2010 kl. 16:48
Jeg har netop læst artiklen “Rentestigninger vil ramme rådighedsbeløbet hårdt” efter at have set en notits i Berlingeren i dag: “Flexlånere bliver hårdt ramt af rentehop”.
Artiklen er ganske oplysende.- men en række af forudsætningerne kan (vel af hensyn tiloverskueligheden)ikke ses. Der står, at renten er faldet i 1 1/2 år og vil senere stige. I vor verden hvor meget er gjort og fortsat gøres for at kontrollere inflationen, må stigningerne i den korte rente være til at overse i forhold til tidligere perioder.
Hvor kan jeg finde renten for F1/afdragsfrit henholdsvis med afdrag de enkelte år siden rentetilpasningslånet fødsel i 1997? (de tal, som indgår i artiklens beregningsgrundlag)
Og eksisterer der tal for besparelsen +/-, som F1 har givet op til idag i forhold til almindelige lån optaget de enkelte år siden 1997?
Sune Worm Mortensen / Nykredit siger:
4. august 2010 kl. 07:46
Hej Niels
Inflationsbekæmpelsen har vel været på dagsordenen siden 1982 herhjemme – godt og vel. Og også i andre vestlige økonomier omend det mange steder kun er et delmål at holde inflationen i skak. Inflationsbekæmpelsen har, som du selv siger, givet enorme rentefald. Men der er dog stadig plads til udsving. Så en stigning i renten til det hidtidige maksimum er absolut ikke urealistisk – omend det ikke er noget vi har i kikkerten i det kommende år som minimum.

Nedenfor har jeg indsat en lille tabel med rentesatserne på F1 lånene. Der er tale om hvilken kontantlånsrente man har betalt i det pågældende år. Og hvis du vil se en grafik så klik her.

Bedste hilsener

Sune

1997 4.0%
1998 4.4%
1999 4.1%
2000 4.4%
2001 5.6%
2002 4.0%
2003 3.2%
2004 2.7%
2005 2.5%
2006 3.0%
2007 4.2%
2008 4.7%
2009 5.1%
2010 1.8%