“Mine investeringer er steget rigtig meget i værdi, fordi jeg har været ret dygtig til at vælge de rigtige investeringer”. Det var en kommentar, som jeg ofte hørte, inden finanskrisen brød ud. Nu hører jeg oftere folk sige: “Kursfaldene har været enorme – jeg har virkelig været uheldig”. Og netop trenden med at være dygtig når det stiger og uheldig når det falder, er en type adfærd, der kendetegner mange private investorer.
Svært at se tab i øjnene
Der findes vist ikke mange investorer, der ikke har aktier med tab i deres depot i øjeblikket. Men det her med at se tab i øjnene er svært for mange. Kursfaldene har været store, og de har ramt meget bredt men det, at en aktie, er faldet meget i kurs, betyder ikke nødvendigvis, at den også vil stige meget, når stemningen vender. Den kan måske endda falde yderligere? Mange IT-aktier er for eksempel ikke tilnærmelsesvis tilbage på det kursniveau, de havde før IT-boblen bristede.
Porteføljen skal afspejle den økonomiske situation
Der findes mange teorier om hvilke andele af værdipapirer, man bør have på et givet niveau i en økonomisk cyklus. Og sågar hvilke aktier man bør have. Nogle typer af virksomheder klarer sig traditionelt godt i opgangstider, og andre er relativt gode i tider med økonomisk recession.
Få lagt en god strategi!
Jeg bliver nødt til at være ærlig over for dig: Et kurstab er et tab, også selvom du ikke har realiseret det endnu! Og det kan på sigt vise sig at være en god ide at realisere det for at bane vejen for en lidt bedre portefølje. Så det det handler om er at få langt en strategi for de kommende års afkast. Og det er ikke bare at vælge papir A, B eller C. Men om hvilken eksponering du skal have i hvilke aktivklasser og i hvilket tempo du skal tilpasse din portefølje til nye tider. En strategi, der ikke nødvendigvis indebærer, at man skal have de samme papirer, som man har nu. Hvad er din strategi? Har du skiftet ud i dit depot, eller satser du på, at det der faldt også er det, der stiger?



Log på

Om Nykredit Bloggen
22. februar 2009 kl. 13:48
I efteråret 2008 fik jeg en telefonisk opfordring fra Nykredit til at indsætte et beløb i Nykredit Invest Formuesikring “Invester i aktier uden risiko for tab”. Det gjorde jeg med kr. 100.000. Kort efter kunne jeg konstatere at beløbet var svundet ind til ca. kr. 79.000 da jeg rettede henvendelse til Nykredit fik jeg at vide at ordet !”sikring” ikke var en garanti, og at der er tale om tilstræbt sikring! Min tillid til Nykredit er alvorligt begrænset – ordet bondefangeri dukker uvilkårligt op!
22. februar 2009 kl. 20:53
Der er en ting man skal lære, når et pengeinstitut ringer hjem til en med et tilbud om at få et større afkast af ens opsparing. Det er at sige: “NEJ TAK, JEG ER IKKE INTERESSERET.”
26. februar 2009 kl. 15:35
Forholdet mellem bank og kunde bør som udgangspunkt være sådan, at begge parter forventer at skulle arbejde sammen I lang tid. Det er ingen hemmelighed, at banker tjener penge på kunder, men de råd en bank giver, bør også være til fordel for kunderne. Enten I form af besparelser eller gode afkast. Der er ingen tvivl om, at markederne har været ekstraordinære – og der er desværre kommet en masse sager frem I lyset, hvor kunder er blevet meget dårligt rådgivet. Ja I nogle tilfælde direkte snydt. Og det er ikke godt nok! Derfor vil der komme øgede krav til rådgivningen fra myndighedernes side – men du bør som kunde også stille krav. Nykredit Formuesikring har en garanti mod tab – du får som minimum dit investerede beløb igen, når perioden udløber. Også selvom man i perioden kan ligge med et tab.