Blogs
Bank
Bolig
Bæredygtighed
Investering
Karriere
Kundebetjening
Marketing
Nykredit
Økonomi
Leksikon
Er der penge i at investere ansvarligt?
 

Se blot på hvor godt våbenindustrien klarer sig! Og se hvor dårligt vedvarende energi klarer sig! Det plejer at være argumentet, når debattører fra tid til anden vil argumentere for, at ansvarlighed i investeringsprocessen ikke kan betale sig.

Argumentationen er forvrøvlet
En lovlig produktion af våben til eksempelvis dansk politi kan godt være ansvarlig. Ligesom en producent af vedvarende energiløsninger kan være problematisk, hvis virksomheden har dårligt arbejdsmiljø eller anvender korruption. Vi udelukker ikke bestemte brancher. Vi ser på, om de enkelte virksomheder respekterer international ret, og hvad de i øvrigt præsterer.

Et andet argument imod ansvarlighed er, at udelukkelse af virksomheder vil forringe mulighederne for et godt afkast. I Nykredit udelukker vi de selskaber, der systematisk overtræder international ret, herunder konventioner. Bryder en virksomhed international ret, vurderer vi, om vi kan få virksomheden til at rette op på problemet. Vi kalder det aktivt ejerskab. Kan det ikke lade sig gøre udelukkes selskabet. Prøv at smage på ordene: Jeg vil investere i selskaber, der bryder loven, for at optimere mit afkast! Nej vel?

Et tredje argument er, at det koster for mange penge. Og ja, selvfølgelig er der omkostninger forbundet med at undersøge den risiko, de enkelte selskaber er forbundet med. I min optik kunne man lige så godt spørge: Kommer du hurtigere frem i trafikken, hvis du ikke ser dig for og måske endda kører over for et rødt lys eller to? Svaret er lige så enkelt som det andet. På den korte bane måske. Men på et tidspunkt kører du ind i problemer. Der ligger ingen garanti i at se sig for, men det er da dumt at lade være?

Tag os på ordet
Vi mener i Nykredit, at bæredygtighed kan være en katalysator for lavere risiko og højere afkast. Jeg kunne godt henvise til en stribe undersøgelser og teori, der bekræfter mine påstande. Men det er jo ikke det, det handler om? Det handler om afkastet på dine investeringer hos os. Virker det på bundlinjen? Tjek vores investeringsforeninger og Morningsstars vurdering af dem.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/5 (2 votes cast)
Er der penge i at investere ansvarligt?, 4.5 out of 5 based on 2 ratings

Skriv en kommentar