Log på
Bank
Tilbagetrækningsreformen er ved at blive vedtaget. Det betyder, at:
- Du først kan gå på efterløn senere
- Din tid på efterløn bliver kortere
- Din efterløn bliver mindre
Du kan alternativt melde dig ud af efterlønsordningen og få dit indbetalte bidrag udbetalt skattefrit i 2012.
Der er med andre ord kommet et helt nyt sæt spilleregler for, hvordan din 3. alder kan skrues sammen både hvad angår arbejds- og fritidslivet. Dertil kommer også de økonomiske spørgsmål.
Vi har i Nykredit lavet en efterlønsberegner, som er en enkel regnemaskine, som kan give dig en pejling.
Den nye tilbagetrækningsreform kan godt virke kompleks, så gå også ind på vores hjemmeside og få mere overblik over reglerne – eller kom ind og få et møde med os om mulighederne.
Her på bloggen vil jeg opfordre dig til at komme med dine synspunkter og spørgsmål til tilbagetrækningsreformen.
Hvor er du lige nu – vil du have dine penge udbetalt i 2012 – eller?
Efterlønnen: Vil du have pengene nu – eller hvad er alternativet?,
Om Nykredit Bloggen
Tilmeld RSS-feed
Følg bloggen på Facebook
Følg bloggen på Twitter
30. november 2011 kl. 19:14
Hej
Jeg er kommet med i efterlønsordningen efter den såkaldte fortrydelsesordning.Den betyder at for hver år jeg mangler at indbetale(for mig 25 -15 = 10 år ) mister jeg 2% af max. satsen altså 20%.Bliver det mon mindre nu hvis jeg blir i ordningen idet jeg ikke kommer til at mangle 10 år længere.Er efterlønnen overhovedet noget jeg kan leve af til den, når der samtidig modregnes.HJÆÆÆLP
1. december 2011 kl. 13:25
Hej Jonna
Det korte og foreløbige svar på din forespørgsel er, at du bliver nødt til at indbetale mere, da du bliver ramt af, at du har brugt “fortrydelsesordningen”.
Efterlønnen bliver efter de nye regler kr. 199.160,- om året, hvis der altså er sparet op til det.
Dit spørgsmål rammer dog ned et sted, hvor vi i Nykredit p.t. ikke har det endegyldige svar, så jeg vil anbefale dig, at tage fat i din A-kasse.
Mvh.
Carl Wiese
1. december 2011 kl. 15:22
Politikerne taler om at efterlønnen skal hjælpe de nedslidte, men syge kan ikke komme på efterløn, så det forstår jeg ikke. I forbindelse med min egen efterlønsansøgning fik jeg at vide, at jeg skulle være raskmeldt for at overgå til efterløn. På det tidspunkt fik jeg ikke længere få sygedagpenge, fordi jeg havde været syg over 1 år. Ifølge efterlønsbevis havde jeg ret til efterløn. Er det rigtigt, og er det også sådan fremover?
1. december 2011 kl. 15:23
Hej Carl
Jeg begyndte at indbetale efterløn juli 1999, skal man have betalt i 25 år for at få fuld efterløn?
Er det vedtaget at man kan få sin opsparede efterløn udbetalt i 2012?
Og kan man få den i hånden og ikke indsat på pensionsopsparingen? Hvilket jeg anser som en ret.
Bliver den skattefri?
På forhånd tak
Diana
1. december 2011 kl. 15:28
En af mine venner har en efterlønsordning og er 63 år. Han har valgt at arbejde videre som selvstændig indtil han bliver folkepensionist. I forbindelse med krisen faldt hans indkomst til ca. 125.000 i 2010. Hvad skal han gøre?
2. december 2011 kl. 13:16
Hej Majken
Da din ven er født før den 01.01.1956 gælder de gamle modregningsregler også efter den nye tilbagetrækningsreform.
Derfor vil din ven, hvis han arbejder til han fylder 65 år, modtage en skattefri sum fra efterlønnen. For hver gang han har arbejdet 481 timer (er lig med et kvartals arbejde på fuld tid) har man optjent 11.950 kr. som fuldtidsforsikret. Præmien kan tidligst optjenes fra det tidspunkt, hvor 2 års reglen er opfyldt. (For ham fra da han fyldte 62 år) Og han kan højst optjene en præmie på 143.400 kr. (2011 tal)
Din ven har også mulighed for at påbegynde efterlønnen allerede nu, men her gælder lidt mere komplicerede regler for, hvor meget han må arbejde. Hvis det er tilfældet vil jeg anbefale ham, at tage fat i sin A-kasse for at få gennemgået reglerne.
Med hensyn til dine yderligere konkrete spørgsmål vil jeg opfordre til at bruge https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/efterloen/Sider/default.aspx
Mvh.
Carl Wiese
2. december 2011 kl. 13:19
Hej Diana
Den endelige efterlønsreform er ikke vedtaget endnu. Men det forventes at den bliver vedtaget, og du vil derfor få mulighed for at hæve dine efterlønspenge. – skattefrit :-)
Hvis du hæver dine penge, er der ingen regler for, hvad de skal bruges til. Du skal derfor ikke nødvendigvis betale dem ind på en privat pensionsordning. Når det så er sagt, skal du selvfølgelig overveje, hvorfor du i første omgang startede med at betale til efterlønnen. Jeg tror, at mange ser efterlønsårene som nogle af de mest dyrebare år. En periode, hvor man ønsker, at forsøde tilværelsen og derfor har behov for et økonomisk råderum. Det er i hvert fald værd at overveje, om man ikke skal spare op, så man til den tid har den økonomiske frihed til at gøre, som man ønsker.
Hvordan det er mest attraktivt at spare op, afhænger meget af din økonomi, alder og risikoprofil. Derfor synes jeg du skal kontakte din Nykredit rådgiver, så I kan kigge på din situation og dit behov.
Hvor mange år du skal betale til efterlønnen afhænger af din fødselsdagsdato, men som udgangspunkt ændrer reglerne sig ikke i forbindelse med den nye reform. Til gengæld ændres reglerne for, hvornår du kan gå på efterløn.
Jeg håber det var svar på alle dine spørgsmål og vil igen opfordre dig til at tage fat i Nykredit, så vi kan få kigget på netop din situation.
Hvis du har yderligere konkrete spørgsmål til reglerne omkring efterløn, så vil jeg igen henvise til https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/efterloen/Sider/default.aspx
Mvh.
Carl Wiese
3. december 2011 kl. 19:49
Jeg er født i 1. halvår af 1956 og rammes af de nye modregningsregler, hvilket betyder at der iflg. Nykredits efterlønsberegner kun kommer ca. 40.000 før skat til udbetaling i efterløn ved 64 år. Det skyldes selvfølgelig at jeg har en ganske udmærket pensionsopsparing – heldigvis. Jeg ønsker at gå som 62 årig p.g.a aldesforskellen med min hustru, hvilket så reduserer min pension med 35.000 kr. livsvarigt. Men ved at lade efterlønnen udbetale og anvende efterlønsbidraget som indbetaling på en livrente hvor der med det udbetalte efterlønsbidrag kan indsættes 120.000 fradragsberettigede kroner her og nu. Og frem til jeg er 62/65 indbetale ca. 2.000 kr. om måneden har jeg fyldt det hul der bliver ved at lade pensionen udbetale tidligere end planlagt.
Derved bevarer jeg min fulde frihed til at pensionere mig selv ved 62 år, endda med en lidt højere ydelse. Derudover er der ikke problemer hvis jeg bliver arbejdsløs f.eks ved 60 år. Så kan jeg jo blot modtage min understøttelse og vente på at blive anvist til et af de mange jobs der er på markedet. Jeg har regnet meget på det her. Min løsning koster samfundet 200.000 kr. fra nu og til jeg bliver 62 år. Jeg har den fulde frihed uden modregningsregler eller andre restriktioner og samfundet kan ikke længere regulere min fratræden fra arbejdmarkedet som man har kunnet tidligere. Min pensionsopsparing bliver ændret til mindre risikovillig d.v.s minus aktier og andre risikovillige investeringer. Hvad er lige fordelen ved alt det her? Jeg kan altså ikke se det. Nu kan jeg gå på pension når det passer mig og ikke når det passer samfundet.
6. december 2011 kl. 13:06
Hej Erik (… – og alle andre efterlønsopsparere)
Det er helt korrekt, at du bliver berørt af den nye tilbagetrækningsreform, idet du er født den senere end den 01.01.1956… Det er svært for mig, at forholde mig konkret til netop dit tilfælde, da flere faktorer spiller ind. Men den korte version er, at efterlønsalderen bliver rykket, efterlønsperioden bliver kortere og modregningsreglerne bliver hårdere.
I dit tilfælde tyder det på, at du skal få udbetalt din efterløn og selv sørge for at spare op til pensionen. Men sådan er det langt fra i alle tilfælde. For andre personer, vil det være en fordel at blive i efterlønsordningen og enten gå på efterløn eller få en skattefri engangssum udbetalt.
Derfor er det svært, at konkludere på incitamentet til at lave denne efterlønsreform. Mange vil mene, at det vil styrke væksten og forbedre de offentlige finanser i Danmark. Måske ud fra en tro om, at det udbetalte efterlønsbidrag vil gå til forbrug og personer der vælger denne løsning bliver længere på arbejdsmarkedet? Hvis man selv vælger at spare mange penge op, er der jo aldrig nogen, som er blevet forhindret i at “gå tidligt på pension” ved at bruge af ens egne opsparede midler. Men ikke alle vælger at spare op og mange opdager måske for sent, at de ikke har sparet nok op.
Jeg synes derfor, at det er derfor vigtigt at alle os, som har sparet op til efterlønnen at søge sparring med en rådgiver som er godt inde i den nye efterlønsreform. På den måde kan den bedste løsning findes for hver enkelt person.
Mvh.
Carl Wiese
8. december 2011 kl. 20:03
Det er godt nok trist, at bare fordi man er født på et forkert tidspunkt bliver man ramt. Hvordan er de kommet frem til netop denne dato :(
12. december 2011 kl. 20:47
Hej Nikolaj
Jeg ved desværre ikke, hvordan de er kommet frem til netop den dato.
Mvh.
Carl Wiese
12. december 2011 kl. 23:16
Jeg har indbetalt til efterløn, fra starten af, jeg er født 22 aug 55, jeg kom i fleksjob 2006 i vores egen firma, hvor jeg er medarbejdende hustru. Kan jeg få efterløn? Hvis ikke, kan jeg vel ligeså godt hæve pengene, eller hvad?
Mvh.
Yvonne Braskø
13. december 2011 kl. 09:51
Født i juli 55 rammes jeg af de nye regler. Har betalt til efterlønnen altid. Pga tidl. stressygdom i forb. med arbejde, forventer jeg ikke at kunne holde til at arbejde til jeg er 65 år.Har sparet op i pensionskasse hele mit arbejdsliv, synes det er urimeligt efter alle de års slid på alle døgnets timer, at efterlønnen modregnes i pesionen. Derfor forventer jeg at få udbetalt min efterlønsindbetalingen i 2012, idet jeg ikke vil kunne optjene den skattefri bonus når jeg bliver 65, da jeg slet ikke kan arbejde så længe.I efterlønsdebatten har der været en ensidig fokusering på efterlønnere der har det super. Alle medier har fremstillet efterlønnere som overskudspersoner der tilbringer dagene på golfbanen. Der har været uendeligt få indlæg i medierne, om nedslidte borgere, som har har glæde af efterlønnen, i den øjemed den blev lavet i tidernes morgen, til de nedslidte.
Mvh
Helle Pedersen
13. december 2011 kl. 15:43
Hej Helle
Det er en misforståelse, at efterlønnen blev lavet af hensyn til nedslidte. Efterlønnen er lavet for at få unge i arbejde, i forbindelse med den store ledighed i starten af 1970′erne. Ved at lade 60′årige gå på efterløn blev der større efterspørgsel på de unge, så man kunne undgå at tabe en ung generation på gulvet.
14. december 2011 kl. 17:53
Hej Yvonne
Det er svært for mig, at svare konkret på din problemstilling. Hertil kræves en lidt større indsigt i din økonomi. Men generelt om fleksjob gælder, at man ikke har ret til efterløn, men i stedet en fleksydelse – hvor visse krav om alder og anciennitet skal være opfyldt. Umiddelbart vil du kunne få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit fra næste år. Men det vil afskære dig fra fleksydelsen. Derfor skal fordele og ulemper, ved udbetaling af det skattefrie beløb, overvejes nøje. Din bank vil helt sikkert hjælpe dig med dette.
Til sidst skal det nævnes, at idet du arbejder i “eget firma” kan der være tale om særskilte krav. Du skal derfor tage fat i din A-kasse for at få konkret rådgivning om din situation.
Mvh.
Carl Wiese
16. december 2011 kl. 10:36
Hej Carl og Yvonne
Jeg arbejder tilfældigvis i en A-kasse og ved derfor, at man får overført sine efterlønsbidrag til kommunens fleksydelseskontor, når man får fleksjob. Det er dem der overtager ansvaret for dine “efterlønsmuligheder”. Du skal derfor kontakte fleksydelseskontoret og ikke din A-kasse (som du formentlig ikke længere har), hvis du skal have rådgivning om præcis den situation, at du arbejder i ægtefælles firma.
Mine efterlønsbidrag
Og hvad tænker jeg så selv om evt. udbetaling af efterlønsbidrag?
Jeg er 32 år og har betalt til ordningen i 3 år. Jeg må sige, at jeg synes Nykredits efterlønsberegner har været en meget fin og enkel løsning til at få overblik over mine økonomiske muligheder ved pensionsalderen. Den viste, at jeg ville få 80.000 kr udbetalt om året i efterløn efter at min pension var modregnet og anbefalede mig i stedet at spare op på en anden måde. Det er jeg ikke helt enig i, da min indbetaling til efterløn i 36 år bliver ca 190.000 kr og min udbetaling ved 3 års efterløn bliver 240.000 kr. Altså vil jeg få 50.000 kr mere på 3 år ved at gå på efterløn. Går jeg ikke på efterløn, får jeg en skattefri præmie for at arbejde i stedet. Den ligger ca. på samme beløb som jeg har indbetalt. Altså risikerer jeg ikke noget ved at beholde min efterløn, med mindre den bliver afskaffet om 10 år og Nykredit i stedet kunne have forrentet min opsparing bedre end den faste forrentning som automatisk sker på efterlønsordningen. Efterlønsbidragene går aldrig tabt, hvis efterlønnen bliver afskaffet senere, da de altid kan overføres til en pensionsopsparing. Det er en lille risiko at Nykredit måske kunne forrente opsparingen bedre i forhold til at beholde en efterlønsordning, som ikke koster 1 krone i administration (udover at man skal være medlem i a-kassen).
Min konklusion: Brug Nykredits efterlønsberegner, til at få overblik. Se på, hvor meget du får udbetalt i efterløn over alle 3 år trods modregning og ikke kun på Nykredits automatiske anbefaling. Husk på at Nykredit ikke er uvildig part men har interesse i at investere dine penge, så vær kritisk. Så altså: Jeg beholder min efterløn.
18. december 2011 kl. 02:20
Hej Carl,
Mit spørgsmål er ganske enkelt….
Jeg som har været med til at indbetale til min efterløn siden den startede i 1999 – kan jeg få den udbetalt i 2012 -selvom jeg er på revalidering og pt igang med uddannelse – målrettet på job ude på arbejdsmarkedet.
Vil være glad for et svar hurtigt muligt..da det gælder et bette væddemål
:-)
Mvh Kirsten Kjærsgaard
19. december 2011 kl. 10:31
Hej Christian
Tak for dine input og præciseringer i dit indlæg med svar ifm. Yvonnes spørgsmål. Desuden dejligt, at du har fået noget konstruktivt ud af at bruge Nykredit’s efterlønsberegner.
Mvh.
Carl Wiese
19. december 2011 kl. 10:39
Hej Kirsten
Det korte svar ud fra det du skriver er, at det kan du godt.
Du får mulighed for at søge om at få efterlønsbidraget udbetalt i en periode fra 2. april til 1. oktober 2012. Det er en betingelse for at få pengene udbetalt, at du ikke er fyldt 60 år.
Hvis du får dit efterlønsbidrag udbetalt, afskriver du samtidig muligheden for retten til efterløn.
Mvh.
Carl Wiese
19. december 2011 kl. 19:40
Hej
Tak til Christian Raffing og Carl Wiese, for gode og brugbare oplysninger
Glædelig jul
Venlig hilsen
Yvonne Braskø
21. december 2011 kl. 12:49
Hej Carl
Hvis man ikke helt kan huske hvornår man startede med at betale til efterløn, samt har haft en pause som der var mulighed for. Kan huske man beregnede det ved sin fagforening, og derfra fik at vide hvor mange måneder man så ikke behøvede at indbetale. Hvor finder man så lige ud af hvad man evt. skal have udbetalt.
MVH Allan
22. december 2011 kl. 11:46
Nu er jeg tjenestemand, har mine 37 pensionsår når jeg er 62, født i 1961og har betalt siden 1999. Hvordan påvirker reformen så mig
22. december 2011 kl. 16:32
Hej Allan
Her bliver du vist nødt til at starte med at kontakte din a-kasse, for at få konkrete tal.
Mvh.
Carl Wiese
22. december 2011 kl. 16:34
Hej Mette
Jeg vil klart anbefale dig, at tage fat i din rådgiver i din bank (forhåbentlig Nykredit ;-) og få gennemgået dine ønsker og behov sammen med tallene fra din(e) pensionsopsparing(er).
Mvh.
Carl Wiese
22. december 2011 kl. 16:42
God jul til jer alle – og kom godt ind i det nye år.
Jeg er klar til at blogge igen i 2012 :-)
Mvh.
Carl Wiese
22. december 2011 kl. 21:39
Glædelig Jul & godt Nytår til dig Carl.
Tak for dine klare og gode svar.Jeg ser frem til hvad der kommer af gode svar fra dig i 2012 – til os der skriver ind og spørger til regler m.m vedr efterlønnen.
Med glædelig julehilsen
Kirsten Kjærsgaard
23. december 2011 kl. 10:54
Jeg er en af dem der på grund af en (forventet) høj egenpension bliver ramt af de nye regler. Hvis jeg vil gå efterløn som 64 årig (jeg er fra November-57) er det så muligt at supplere efterlønnen med bidrag fra min egen pensionsopsparing de to sidste år, da denne jo indtil nu har stået som at den kunne komme til udbetaling når jeg blev 65?
27. december 2011 kl. 19:26
Hvor stor må privat pensionsopsparing være før den modregnes i efterløn og hvad %-sats modregnes der med?
Er det en ide at hæve privat pensionsopsparing før efterlønsalderen, for så at få fordelene ved efterløn i stedet for? Jeg antager at almindelig privat opsparing og formue ikke modregnes i efterløn, er det korrekt forstået?
28. december 2011 kl. 17:20
Hvorden kan man modregne privat pansion i efterlønen (jeg kan går på efterløn som 62 – er født 1957)når pansionen udbetales først efter man er gået på pansion som 67 årig.
31. december 2011 kl. 01:00
Hej jeg er født sidst i februar 1956.
Jeg er pt ledig og sygemeldt pga stress.
Jeg satser på at blive tilbudt et senierjob, og gå direkte på efterløn når jeg bliver 62½ år.
Jeg vil spørge om man kan gå direkte på efterløn i det tilfælde man er sygemeldt?
Med venlig hilsen
Alex
3. januar 2012 kl. 12:02
Hej Lars
Hvornår du kan få dine pensionsopsparinger udbetalt afhænger af, hvilke vilkår de er oprettet under. Som udgangspunkt vil du faktisk kunne få dine pensioner udbetalt under hele efterlønsperioden. Du skal altså ikke nødvendigvis vente til den dag du fylder 65 år. Mange pensionsopsparinger vil du allerede kunne få fra den dag du fylder 60 år og det vil derfor være muligt at supplere efterlønnen med egen opsparing. Men undersøg med din bank/pensionskasse, hvilken ordning du præcis har, da det afhænger af oprettelsestidspunktet.
Når det så er sagt, skal du være opmærksom på modregningen. Arbejdsgiverordninger bliver modregnet anderledes i efterlønnen, hvis de er under udbetaling i efterlønsperioden. Er dine pensionsordninger tilpas store, synes jeg derfor, du skal få regnet på, om det bedre kan betale sig, at få efterlønspengene udbetalt før tid.
Mvh.
Carl Wiese
3. januar 2012 kl. 13:56
Hej Jacobsen (og også Adam, da svaret gerne skulle omfatte dit spørgsmål)
Hvis du er født efter den 1.1.1956 vil dine private pensioner blive modregnet i din efterløn. Beregningerne kan være en smule kompliceret, men for eksempelvis privattegnet rate og kapitalpension regnes det således: Beregningsgrundlag er 5% af depotværdien 5 år før folkepensionsalderen. Hvorefter modregningen er 80% af beregningsgrundlaget. (Dette svarer til 4% af depotværdien)
Jeg mener, at du i realiteten har fundet et ”hul” i efterlønsreformen. Som reglerne er nu vil man have mulighed for at hæve sin kapitalpension som 60-årig (hvis den er oprettet før d. 1 maj 2007) og dermed slippe for modregningen, hvis du eksempelvis kan gå på folkepension som 68-årig, da modregningen vil blive foretaget ud fra depotværdien da du var 63 år.
Men… Denne ”idé” har de allerede fået øjnene op for på Christiansborg og mit gæt er derfor, at de på den ene eller anden måde, nok skal få lukket ned for dette. Hvordan de gør det vides ikke, og jeg kan heller ikke give dig en garanti for, at de rent faktisk gør det. Gør de det ikke, skal du helt sikkert have regnet på, om det kan betale sig, at få kapitalpensionen udbetalt.
Mvh.
Carl Wiese
3. januar 2012 kl. 14:45
Hej Alex
Seniorjobordningen betyder, at hvis man mister retten til dagpenge, man er 55-59 år og man er medlem af en A-kasse og efterlønsordningen, kan man bede kommunen om et seniorjob. Ved et seniorjob kan der være forskellige økonomiske fordele. Som udgangspunkt har du også muligheden for at overgå fra seniorjob til efterløn fra den dag du er berettiget til efterløn. Det er derfor meget vigtigt at have denne ordning med i tankerne inden man eventuelt beslutter sig for at hæve efterlønnen i utide. Gør man det forsvinder retten til seniorjob nemlig også.
Men for rådgivning omkring præcis din situation skal du kontakte din A-kasse.
Mvh.
Carl Wiese
3. januar 2012 kl. 16:03
Jeg er født feb.1967 har sparet 740000 kr op i pension,betalt til efterløn siden det startede,Kan det betale sig at forsætte i ordningen, eller kan man selv lave en opsparing der er bedre.
3. januar 2012 kl. 16:51
Hej Torben
Det mener jeg, at du skal have undersøgt nærmere f.eks. i din bank – ud fra hvad du ellers har af opsparing, dine ønsker til pensionstilværelsen.
Det er også vigtigt at tage højde for vilken risikoprofil du har – altså hvor der bliver taget højde for, hvordan du ønsker pengene placeret/investeret.
Mvh.
Carl Wiese
4. januar 2012 kl. 17:09
Hej
jeg er ikke længere medlem af fagforeningen, men har indbetalt fra starten af og ind til for 2 år siden, hvor henvender jeg mig for at få dem udbetalt
4. januar 2012 kl. 22:16
Hej Carl
Jeg beklager, hvis jeg stiller et spørgsmål som allerede er anført :) Jeg har besluttet mig for at få min efterløn udbetalt i 2012, så vidt jeg kan se, er det i april. Mit spørgsmål er:
Hvordan kommer det til at få foregå med at få pengene udbetalt? Skal jeg indhente nogle informationer et sted, eller bliver man automatisk kontaktet, så man kan vælge at få pengene ?
Mvh. Ronnie Kamla
6. januar 2012 kl. 10:00
Hej Ib og Ronnie
Udbetaling af efterlønspengene kan ske fra den 2. april og frem til den 1. oktober 2012. Jeg ved at fagforeningerne har fået tusindvis af spørgsmål omkring dette emne, så langt de fleste har allerede oplyst om proceduren på deres hjemmeside. I kan eventuelt selv se, hvad netop jeres fagforening/tidligere fagforening skriver.
Jeg kunne forestille mig, at I i løbet af de kommende måneder vil blive kontaktet af jeres fagforening (eller tidligere fagforening for dig, Ib) som vil oplyse jer om jeres muligheder. Hvorefter det højest sandsynligt bliver en elektronisk blanket der skal udfyldes fra deres hjemmeside. – Men indtil videre er det altså kun gætterier :-)
Mvh.
Carl Wiese
13. januar 2012 kl. 19:36
Hej Carl.
Jeg er 40 år og på revalidering. Bliver udbetalingen af efterlønsbidraget modregnet i min revalideringsydelse?
Mvh.
Jesper
19. januar 2012 kl. 09:38
Hej Jesper
Som udgangspunkt skal du have fat i den rådgiver, som står for dit revalideringsforløb. Men reglerne har hidtil været, at egne formueforhold ikke påvirker udbetaling af revalideringsydelsen. De løbende udbetalinger fra eksempelvis en “Tab af erhvervsevne forsikring” vil derimod påvirke din ydelse. Udbetaling af efterlønsbidrag er jo en engangsydelse og derfor vil mit gæt være, at de ikke påvirker din revalideringsydelse.
Men min anbefaling er, at du tager fat i din kommunes jobcenter.
Mvh.
Carl Wiese
28. januar 2012 kl. 11:41
Hej Carl
Jeg er lidt i tvivl om reglen for den skattefri udbetaling af 147.516 hvis man fortsætter med at “arbejde” til man bliver 67. Jeg står i den situation at jeg planlægger at gå på efterløn som 64 årig, med en kraftig modregning i min efterløn, der gør at jeg de næste 10 år selv må spare en pæn sum op. Mit spørgsmål er nu: Hvis jeg når jeg fylder 64 år stopper med at arbejde, men ikke modtager efterløn, fortsætter med at betale til ordningen, og selv financierer min “løn” frem til jeg bliver 67, vil jeg så kunne modtage den skattefri bonus?
28. januar 2012 kl. 12:43
Hej Carl. Lige endnu et spørgsmål.
Hvorfor råder i folk til at blive i ordningen hvis man vil fortsætte med at arbejde til man bliver 67 år?
Jeg er 54 år og der er altså ca. 13 år til jeg fylder 67 år.
Hvis jeg går ind på mybanker.dk og laver en beregning på en (risikofri) fastrentekonto over 13 år
hvor jeg starter med at indsætte den udbetalte præmie på 66000 og herefter indsætter 320 kr om måndeden
indtil jeg bliver 67 (svarende til det sparede efterlønsbidrag efter skat) ender jeg med en opsparing
på 170.000. Af dem er en del renter som skal beskattes, hvilket koster ca 20000.
Tilbage er der 150.000 hvilket virker som en fed fidus frem for at blive i ordningen og få 144000.
Her har jeg yderligere den fordel at JEG bestemmer over pengene og hvornår de enventuelt skal udbetales og stiger renten i løbet af de kommende år bliver fidusen endnu større.
Så igen. Hvorfor råder i folk der ved de vil fortsætte til de bliver 67 år til at blive i ordningen?
29. januar 2012 kl. 20:11
Hej Carl
Jeg er meget i tvivl om jeg skal få min efterløn udbetalt her efter d. 2 april. Jeg er fra d 4 feb 1972..
Har du et godt råd. hvad kan betale sig. Nogle steder får man råd om at hæve efterlønnen og andre steder og blive ved med at betale til den.
Hvad gør jeg?
Mvh Britt
29. januar 2012 kl. 23:08
Hej
Mit spørgsmål er hvordan jeg står mht min efterløn. Jeg er født i 67 og startede med og betale til efterløn i 99, g år 2006 ville jeg ikke mere, og stoppede med og betale. Beløbet jeg havde indbetalt ca 20000 fik jeg overført til en privat pension, hvor de står nu (pfa) mit spørgsmål er så, kan jeg ffå dem udbetalt, nu hvor den kan udbetales fra a kasse ?, og hvis, hvor meget skal jeg på betale i skat
Hilsen heidi
31. januar 2012 kl. 11:27
Hej Carl
Hvis man har en arbejdsgiver betalt livsvarig pension, og vil indtaste ens årlige udbetaling af arbejdsmarkedspension.
Skal man så fratrække sit Førtidspensionsfradrag fra beløbet, inden man taster det. Jeg tænker her på de procenter på 10,7,4,3 og 2% man f.eks. modregnes i sin tjenestemandspension hvis man går får man fylder 65 år.
Eks. jeg har når jeg fylder 62 år en årlig pension fra staten på 211.000 skal jeg taste dette tal ind i Jeres beregner eller skal jeg taste 211.000 – 4% som jo er det jeg reelt får udbetalt.
MVH Allan Jensen
1. februar 2012 kl. 13:05
Hej Lars
Du planlægger at gå på efterløn som 64-årig og være på efterløn i 3 år frem til folkepensionsalderen 67 år.
Forudsætningen for at få udbetalt den skattefrie bonus på kr. 147.516,- ved opnået folkepensionsalder er arbejde.
Arbejdskravet er ufravigeligt. Du kan altså ikke få udbetalt den skattefrie præmie blot ved at undlade at få den løbende efterløn udbetalt. Der skal arbejdes.
Hvis man ønsker at benytte sig af muligheden for efterløn og samtidig har så stor en egen pensionsopsparing, at modregningen gør efterlønnen “værdiløs”, så bør man overveje at lade de indbetalte efterlønsbidrag overføre til en pensionsordning.
Med hensyn til dit spørgsmål i din anden blogkommentar, så er jeg i tvivl om, hvem der har givet dig den konkrete anbefaling om at blive i ordningen?
Mvh.
Carl Wiese
1. februar 2012 kl. 13:10
Hej Britt
Dit spørgsmål kræver en gennemgang af dine ønsker til pensionstilværelsen sammenholdt med, hvor meget du har sparet op – og hvad du yderligere kan/vil spare op.
Så jeg vil foreslå dig at tage kontakt til dit lokale Nykredit center eller din bankmand og få gennemgået det.
Tag endelig den fulde rapport fra http://www.pensionsinfo.dk med til mødet – men hør lige din rådgiver om, hvilke papirer du skal have med.
Mvh.
Carl Wiese
1. februar 2012 kl. 13:16
Hej Allan
Ved modregning af tjenestemandspension i efterlønnen vil jeg henvise til din a-kasse. Guiden kan bruges vejledende – men når det skal være præcist – så a-kassen.
Mvh.
Carl Wiese
1. februar 2012 kl. 14:30
Hej Heidi
Jeg forstår det således, at du frameldte efterlønnen tilbage i 2006, hvor du overførte de 20.000 til PFA, hvor de står på en pensionsopsparing.
Hvis du ønsker pensionsopsparingen udbetalt nu, skal der betales 60% i afgift. (Altså ingen skattefrihed for de 20.000)
Hvis du så efterfølgende har meldt dig ind i efterlønsordningen igen via fortrydelsesordningen, så kan du igen framelde og få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit (altså det du har indbetalt fra den nye indmeldelsesdato).
Mvh.
Carl Wiese
3. februar 2012 kl. 12:04
Hej Carl
Du skriver “jeg er i tvivl om hvem der har givet dig den konkrete anbefaling på at blive i ordningen”.
Svaret er, jeres beregner ;-)
Med mine data, altså ca. 13 år til jeg bliver 67, og hvis jeg angiver at jeg har vil hæve pengene, giver den følgende anbefaling:
“Vi anbefaler, at du bliver i efterlønsordningen og får udbetalt den skattefrie præmie. Det kræver, at du arbejder, til du er 67 år og kan gå på folkepension.”
Vel ikke verdens bedste anbefaling, hvis jeg kan opnå et tilsvarende beløb ved at indsætte det udbetalte beløb på en langtidsopsparing og løbende hensætte et beløb svarende til den sparede efterlønsindbetaling?
Her er den store fordel jo, at jeg til en hver tid bestemmer over pengene og vil drage fordel af eventuelle kommende rentestigninger.
3. februar 2012 kl. 16:51
Hey Carl.
jeg ved ik om du har svaret på det før, jeg er førtidspensionist kan jeg få udbetalt min efterløn? hvis ja? hvordan gør jeg så? jeg er født i 1981. og blev førtidspensionist i 2004
på forhånd tak
Glenn Vestberg
8. februar 2012 kl. 09:53
Hej Glenn
Det kan du godt.
Du bliver kontaktet af din a-kasse i den kommende tid, da udbetalingsperioden er fra 01.04.2012 til 01.10.2012.
Mvh.
Carl Wiese
8. februar 2012 kl. 13:26
Hej Lars
Det er vigtigt at holde fast i, at man på efterlønnen kun skal betales frem til tidligste efterlønsalder.
I dit konkrete tilfælde (årgang 1957?) betyder det indbetaling til du fylder 63. Hvis man sammenligner med en beregning med indbetaling frem til du fylder 67 år, så er det ikke direkte sammenligneligt.
Den konkrete beregning på en ”risikofri” placering siger 150.000 kr. fratrækker vi tre års indbetalinger 4 x 12 x 320 = 15.360 kr., så kommer vi ned på 134.640 kr., og samtidig sætter det op i mod, at den skattefri udbetaling i 2012 udgør 147.516 kr. så vipper pendulet den anden vej.
Vores matematiske aldersgrænse i efterlønsberegneren for at anbefale ”bliv” er på 45 år. I den virkelige verden vil en kunde på 45 år sikkert foretrække 65.000 kr. i hånden her og nu, frem for en yderst minimal gevinst om 23 år. Men det er kun dig somkunde, der kan afgøre hvad ”minimal” er.
Mvh.
Carl Wiese
8. februar 2012 kl. 20:31
Jeg er født november 1951.
Jeg har en samlet pensionsopsparing på 2,5 mio. kr., som ratepensionsordning.
Hvis jeg går på pension som 62 årig, vil der blive modregnet i efterlønnen så det går i nul.
Vil jeg så i stedet kunne få udbetalt efterlønsbidraget i år?
9. februar 2012 kl. 21:39
Hej Erling
Det korte svar er: Nej.
Det er en betingelse for at få pengene udbetalt, at du ikke er fyldt 60 år.
Mvh.
Carl Wiese
13. februar 2012 kl. 08:41
Kære Nykredit-bloggere.
Jeg vil ikke være aktiv på bloggen i denne uge grundet vinterferie.
I skal fortsat bare skrive lystigt, så er jeg tilbage i uge 8.
Mvh.
Carl Wiese
14. februar 2012 kl. 09:01
Hej
Jeg har lige et spørgsmål, da min veninde har fået af vide at hun ikke kan få hendes efterlønsbidrag udbetalt fordi hun er i fleksjob. og at hun faktisk mister dem. er det sandt at det er muligt. hun står ikke i fagforeningen mere.og hun stoppede indbetalingerne efter 7 år.
hilsen Vibeke
15. februar 2012 kl. 15:45
jeg er på førtids pen.og er organg 1957, har været i dana mens jeg arbejdede. Kan jeg få udbetalt 1 april.
20. februar 2012 kl. 11:45
Hej Vibeke
Din veninde skulle kunne få de indbetalte bidrag udbetalt fra 01.04.2012 via sin a-kasse, såfremt hun ikke er fyldt 60 år.
For at kunne modtage efterløn senere skal hun have indbetalt løbende i en lang årrække og hun skal være medlem af en a-kasse og betale kontinget.
Umiddelbart lyder det ikke til, at hun senere kan få efterløn, men få det afklaret med a-kassen.
Mvh.
Carl Wiese
20. februar 2012 kl. 13:19
Hej
Er der nogle der ved hvornår efter d 2 april at pengene bliver udbetalt, altså hvor lang tid der går før pengene står på ens konto ?
20. februar 2012 kl. 13:23
En lille kommnetar til Vibeke , jeg er selv i flexjob og har kontaktet min tidligere fagforening og fået at vide at pengene bliver udbetalt, det samme gør flexydelse hvilket svarer til det samme , hvis hun har indbatalt til det .
22. februar 2012 kl. 09:46
Hej Lotte
Udbetalingsperioden er som bekendt fra april 2012 til oktober 2012. Da der vil være rigtig mange udbetalinger, så tror jeg ikke, at de enkelte a-kasser på nuværende tidspunkt sætter konkrete datoer på for, præcis hvornår man kan forvente at få pengene på sin konto.
Jeg foreslår, at du tjekker a-kassens hjemmeside eller tager kontakt.
Mvh.
Carl Wiese
22. februar 2012 kl. 09:53
Hej Helle
Ud fra informationerne i dit indlæg kan jeg ikke svare konkret.
Jeg vil henvise dig til din a-kasse eller Borgerservice.
Mvh.
Carl Wiese
23. februar 2012 kl. 16:31
HejCarl.
Jeg er idag 45 år , har indbetalt til efterløn siden 1999. I 2009 blev jeg tilkendt flexjob, har aldrig været ude at arbejde i flex, da jeg efterfølgende er blevet mere syg, og har nu har søgt førtidspension.
Kan det skade mig rent økonomisk?, at få min efterløn udbetalt nu,da jeg godt kan bruge pengene.Selvom jeg for afslag fra pension, tror jeg ikke at jeg kommer ud at arbejde igen.
Mvh Ulrik.
2. marts 2012 kl. 14:07
Hej Ulrik
Man kan sige, at fleksydelse er fleksjobbernes svar på efterlønnen.
Emnet ligger dog udenfor hvad jeg vil kalde “traditionel bankrådgivning”. Derfor nedenstående med forbehold.
Melder du dig ud, mister du nok retten til fleksydelse. Betingelserne for at modtage fleksydelse er (ud fra det jeg kan finde om emnet) ikke omfattet af samme arbejdsbetingelser som efterløn.
Sagt på dansk mener jeg, at du kan være berettiget til fleksydelse – også selvom du ikke arbejder.
Jeg vil anbefale, at du kontakter kommunen, for at få fastlagt de nøjagtige betingelser for udbetaling.
Mvh.
Carl Wiese
7. marts 2012 kl. 22:34
hej mig og min mand er begge på førtidspension og betaler begge til den livslange pension kan vi få vores penge udbetalt og hvis… ved du hvad der bedst kan svare sig for os vi er 35 og 36 år
8. marts 2012 kl. 10:50
Hej Fru Nielsen
Jeg kan desværre ikke komme med så meget konkret til dig ud fra dine (få) oplysninger. For ekspempel kan dine anførte indbetalinger til den livslange pension være en af mange forskellige opsparingsformer.
Jeg vil anbefale dig at tage fat i den rådgiver, som du drøfter din pension med, så jeres samlede økonomi og pensioner kan gennemgåes.
Mvh.
Carl Wiese
8. marts 2012 kl. 15:14
Hej
Jeg har indbetalt til fleksydelse siden 1999 ( overført fra fagforeningen). Jeg kan få ledighedsydelse til jeg er 60 1/2 år og først få fleksydelse når jeg bliver 64 år. Hvad pokker gør jeg så økonomisk hvis jeg ikke har et job til den tid. Mvh Ann
14. marts 2012 kl. 08:59
Hej Ann
Jeg må “sende” dig videre og sige, at du skal have fat i kommunen. Fleksydelse er ganske vist fleksjobbernes svar på efterløn, men reglerne er ikke helt de samme. Så her tør jeg ikke være konkret.
Jeg mener at kravene om beskæftigelse frem til tidligste fleksydelsesalder er lempeligere. Men jeg er ikke helt sikker på hvordan.
Mvh.
Carl Wiese
20. marts 2012 kl. 21:01
hej
Jeg er 38 år gammel, og arbejder i staten med en pension 15%, men med en løn på 26000 kr. og jeg tvivler på at jeg bliver i det job.
Jeg har ingen uddannelse så jeg har ikke mange valg. Hvad skal jeg gøre få tilbagebetalt min efterlønsbidrag på godt 40.000 kr. eller skal jeg lade den stå ?
22. marts 2012 kl. 21:57
Hej Rikke
Det er selvfølgelig fristende at få pengene ud nu skattefrit. De kan jo bruges til mange gode formål. Nok også henset, at du er 38 år – og en evt. efterlønsperiode virker langt ude i fremtiden…
Dog synes jeg, at du skal vide, at hvis du træder ud nu, så er der ingen vej tilbage mht. efterlønnen.
Samtidig siger du også farvel til seniorjobordningen, som med de regler, der findes nu, giver dig sikkerhed for et indtægtsgrundlag, hvis din dagpengeret udløber, 5 år frem til du kan gå på efterløn.
Det er da værd, at drøfte med din rådgiver!
Mvh.
Carl Wiese
30. marts 2012 kl. 19:39
hvornår får man pengene udbetalt d. 2 april eller 3 uger efter?
31. marts 2012 kl. 09:52
Ja jeg synes kun man hører at det kan ske i 2012, men ikke nogen aktuel dato for udbetaling, så jeg vil da osse gerne vide lidt om hvornår man kan forvente at få udbeltalt pengene, når man nu har bestemt sig.
31. marts 2012 kl. 10:24
Hej Henrik og Per.
Det er jeres a-kasse der kan svare på, hvor længe der går før i får udbetaling. Da det forventes at være et stort antal ansøgninger kan det tage lang tid.
Jeg arbejder i kristelig a-kasse og her er der ca 100.000 kunder ud af 190.000 der har mulighed for tilbagebetaling. Vi forventer at tilbagebetale elektroniske ansøgninger fra selvbetjening inden 1 måned og papiransøgninger inden 4 måneder.
Mvh Christian
1. april 2012 kl. 17:08
Hej Jeg arbejder som sosu assistent, og har tænkt mig at arbejde til min folkepension. Jeg har indbetalt siden det startede, skal jeg ikke bare tage pengene ud og investere selv, har jeg nogen fordel i at lade dem stå. mvh susanne
2. april 2012 kl. 07:22
Hej Christian
Dejligt at du går ind og svarer øvrige bloggere konkret her på bloggen – tak for det :-)
Mvh.
Carl Wiese
2. april 2012 kl. 07:30
Hej Susanne
Du lyder jo meget afklaret omkring dit arbejdsliv med at ville arbejde frem til folkepensionen – og derfor kan der være meget god mening i at hive pengene ud nu og investere dem.
Dog synes jeg, at du skal alliere dig med en rådgiver og få gennemgået, hvad det er for “goder”, du nu siger farvel til, hvis du udtræder af efterlønsordningen.
Nu kender jeg jo ikke til din alder, helbred m.v., men du kan f.eks:
- ikke optjene skattefri præmie
- ikke få et seniorjob
- ikke opnå ret til fleksydelse
- ikke senere fortryde dit valg
Det er i hvert fald nogle “bløde” mulige goder, som du skal være klar over forsvinder.
Mvh.
Carl Wiese
2. april 2012 kl. 09:35
Hej jeg er fra 1960 mvh susanne
2. april 2012 kl. 15:44
Hej jeg vil gerne vide lidt mere om den skattefri præmie, hvornår og hvor meget får man udbetalt,og er det før skat.hvis jeg beholder retten til efterløn, hvornår kan jeg så gå på efterløn. jeg er født 1960 altså er jeg 51 år gamme nu. mvh susanne
2. april 2012 kl. 18:50
Hej din kloge mand….
Jeg er en kvinde på 34 år og har jo så ikke indbetalt til efterlønnen så længe, startede da jeg blev 30 år. Mig og min mand har snakket om vi skal få den udbetalt….men er i tvivl. Kan du give os nogle gode råd?
Hilsen Natasja
3. april 2012 kl. 23:10
Hej igen Susanne
Det kommer an på hvornår i 1960 du er født. Hvis det er i første halvår, så kan du efter de nye regler gå på efterløn, når du fylder 61,5 år og ellers er det, når du fylder 62 år.
Mht. den skattefri udbetaling, så er det her fra 01.04.2012 og frem til 01.10.2012, at den kan udbetales. Det samlede beløb kommer an på, hvor længe og dermed hvor meget, du gennem tiden har indbetalt.
Du burde nok allerede have hørt fra din a-kasse – men ellers kontakt dem, hvis du vil have pengene ud nu.
Mvh.
Carl Wiese
3. april 2012 kl. 23:17
Hej Natasja
Hvis du kigger lidt tilbage i mine tidligere indlæg/svar, så har jeg flere gange henvist andre til at få gennemgået hele familiens nuværende økonomi, pensionsopsparinger og ønsker for pensionisttilværelsen. Der er nemlig mange forhold, som jeg synes du/I skal være opmærksomme på.
Du/I er selvfølgelig mere end velkommen hos det lokale Nykredit Center :-)
Helt generelt vil jeg dog mene, at jo yngre man er, des mere kan tale for at hæve efterlønsbidragene nu.
Jeg er selv 42 år og har taget beslutning om at hæve mine efterlønsindbetalinger nu.
Mvh.
Carl Wiese
4. april 2012 kl. 10:28
Hej jeg er født 23-12-60 kan jeg så allerede gå på efterløn når jeg er 62 år, og hvordan kan jeg optjene den præmie, og hvor meget er præmien på. mvh susanne
4. april 2012 kl. 20:46
Hej Susanne
Ja, du kan gå på efterløn, når du fylder 62 år.
Jeg har fundet et godt link, som fortæller om den skattefri præmie, så tjek den: https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/efterloen/efterloen-skattefri-praemie-og-loenarbejde/Sider/Efterloen-skattefri-praemie-og-loenarbejde-for-personer-foedt-juli-1959-eller-senere.aspx
God påske!
Mvh.
Carl Wiese
5. april 2012 kl. 10:52
Hej Carl. Jeg siger mange tak for hjælpen, det har hjulpet mig til at indse, det er bedst for mig at beholde efterlønnen. God Påske mvh Susanne
8. april 2012 kl. 17:50
Hej Carl Wiese
8-4 2012
Kan du svare mig på om jeg får min indbetalte efterløn og min flexydelse tilbage når jeg ikke har brugt af det da jeg stadig arbejder i flexjob og bliver ved til jeg bliver 65 den 28 august 2012. Samtidige vil jeg også spørge om man kan arbejde i flexjob med tilskud når man er fyldt 65.På forhånd tusind tak. Jonna
11. april 2012 kl. 14:58
Hej Jonna
Så vidt jeg ved, kan man ikke optjene en skattefri præmie som fleksjobber.
Jeg skal ikke kunne sige om der ligger en opsparing fra årene inden du kom på fleksjob, men for at få en uddybning af dette skal du kontakte din daværende a-kasse/eller kommunen.
Ligeledes er det kommunen der skal hjælpe dig med, hvilke muligheder du har fra den dag du fylder 65 år.
Mvh.
Carl Wiese
11. april 2012 kl. 17:04
Hej Carl
Mange tak for din oplysning så ved jeg hvor jeg skal henvende mig det er jeg glad for.
venlig hilsen Jonna
17. april 2012 kl. 10:14
Hej
Hvis jeg trækker min efterløn ud nu og jeg muligvis røg på et flexjob og måske blev ledig, hvile jeg så ikke kunne få flexjobydelse eller andet fra kommunen.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af det med den flexydelse, og jeg har tænkt mig at trække efterlønen ud hvis jeg mister min a- kasse alligevel.
Hilsen karin 54 år
18. april 2012 kl. 10:02
Hej Karin
Jeg må indrømme, at reglerne omkring flexjob ligger udenfor “almindelig bankrådgivning”.
Derfor vil jeg anbefale dig at tage fat direkte i a-kassen eller kommunen.
Mvh.
Carl Wiese
24. april 2012 kl. 22:27
Hej Carl
Jeg har været arbejdsledig i 2 år d. 1. juli 2012, men har nu fået mit ønskejob som Privat Børnepasser (jeg er ansat af forældrene). Jeg er født i midten af maj 1955, og vil gerne vide om jeg stadig er berettiget til et seniorjob hvis jeg skulle være så uheldig at blive arbejdsløs som børnapasser.
Hvis jeg bliver selvstændig børnepasser og får eget CVR nummer, er jeg så berettiget til seniorjob og kan jeg så gå på efterløn, når jeg bliver 61 1/2 år. Jeg har tidl. arbejdet 37 år på kontor og har spurgt min a-kasse for 2 måneder siden, men har stadig ikke fået noget svar.
venlig hilsen
Winnie
25. april 2012 kl. 13:30
Hej Winnie
Vi bevæger os noget væk fra almindelig bankrådgivning – jeg har følgende input til dig.
Da du er født i maj 1955, kan du tidligst gå på efterløn ved det 61½. år.
Seniorjob kan du tidligst være berettiget til ved det 56½. år.
Betingelserne for at opnå seniorjob er bl.a:
- til rådighed for arbejdsmarkedet
- dagpengeret udløber i seniorjobsperioden (56½ – 61½ år)
- efterlønsberettiget (61½ år)
Som jeg ser det, så opfylder du alle betingelser, også selvom du bliver selvstændig. Du skal bare være opmærksom på, at dagpengeretten hedder max. 2 års dagpenge for hver 3 årig periode.
Men husk med forbehold. Det må være din A-kasse og kommunen, der bekræfter.
Mvh.
Carl Wiese
30. april 2012 kl. 10:55
Hej Carl
Jeg flyttede permanent til Nord Irland i december 2006.
Indtil da havde jeg vaeret medlem at en a-kasse og indbetalt til efterloensordningen.
Har jeg krav paa at faa udbetalt hvad jeg indbetalte?
Med venlig hilsen
Torben
2. maj 2012 kl. 15:10
Hej Torben
Hvis du har penge stående i din A-kasse fra tidligere betalt efterlønsbidrag, kan du ringe til a-kassen og høre dem om, hvordan du får beløbet udbetalt.
Umiddelbart har du ret til at få udbetalt beløbet, men der er enkelte undtagelser. Bl.a. må du ikke have modtaget dit efterlønsbevis, hvis du skal have dem udbetalt skattefrit før tid. Du kan høre din tidligere A-kasse, hvordan du er stillet.
Husk sidste frist er den 1/10-2012.
Mvh.
Carl Wiese
9. maj 2012 kl. 18:26
Hej
Jeg har et spoergsmaal vedr. efterloen. Jeg er pt. i udlandet men flytter tilbage til DK i loebet af et par maaneder. Jeg er ikke medlem af en A-kasse, men kan jeg stadig faa udbetalt min efterloen? Hvordan haenger det sammen?
Mvh.
Ina
11. maj 2012 kl. 15:42
Hej Ina
Hvis du har penge stående i din A-kasse fra tidligere betalt efterlønsbidrag, kan du ringe til A-kassen og høre dem om, hvordan du får beløbet udbetalt – også selvom du bor i udlandet.
Hvis du har penge stående, har du umiddelbart ret til at få dem udbetalt, men der er enkelte undtagelser. Bl.a. må du ikke have modtaget dit efterlønsbevis, hvis du skal have dem udbetalt skattefrit før tid. Du kan høre din tidligere A-kasse, hvordan du er stillet.
Mvh.
Carl Wiese
26. juni 2012 kl. 10:28
Hej Carl.
Jeg har mistet mit arbejde, efter en syge periode med massiv stress. Kommune ville ikke forlænge min sygedagpengeperiode, så jeg overgik til kantanthjælp, da jeg ikke kunne raskmelde mig. Kommunen har nu bedet mig om at hæve min kapitalpension og leve af den, idet min kontanthjælpsperiode udløber om 3 måneder. Jeg har været i kontakt med pensionsselskabet, og ifølge lovgivningen, har kommunen retten på sin side, når de beder mig opsige min pension.
Heldigvis er jeg godt på vej til helbredelse, men er desværre endnu ikke i mål, så mit spørgsmål er:
Hvis jeg hæver min kapitalpension, kan jeg så raskmelde mig og overgå i dagppengesystemet, hvis jeg om nogle måneder føler mig rask nok til at vende tilbage til arbejdsmarkedet? eller skal jeg bruge hele kapitalpensionen? Jeg har i hele perioden betalt til en fagforening, og har optjent ret til dagpenge, men som sagt har jeg ikke kunne raskmelde mig.
Jeg vil selvfølgelig nødig hæve min kapitalpension, men hvis jeg ikke er rask nok til at begynde at arbejde igen, kan jeg jo blive “tvunget” til det.
I parentes skal bemærkes, at jeg har været i virksomhedspraktik, hvor det ikke lykkedes mig at komme op på mere end 20 timer om ugen. For at have dagpengeret, skal jeg kunne stå tilrådighed 37 timer om ugen.
Venlig hilsen
Annette
7. august 2012 kl. 19:36
jeg overvejer at gå på efterløn, når jeg snart fylder 62 år.Er heltidsforsikret. Er og har været kommunal tjenestemand siden mit 25 år, hviket svarer til en pensionsalder på 36, når jeg bliver 62 år. Min egenpension er opgjort til 232000 kr. inkl. 4% fradrag, og jeg har beregnet min efterløn til 77000 kr. årligt + 6.600 i ratepension, altså i alt ca. 315.000 årligt. Lyder det korrekt beregnet???
Hvis jeg i stedet går på nedsat tid. f.eks. 25 t. ugl til 189 kr i timen, vil jeg da også have min pension på 232.000, løn beregnet til 245.700 + nedsat efterløn 25012, samt min ratepension på 6.600, altså ca. 509.000 ialt inden skat????
Kan det være nogen økonomisk fordel i at undlade at få tjenestemandspensionen udbetalt i nogle år? og er det muligt?
Derudover har jeg en kapitalpensionpå ca. 600.000 kr.,som jeg ikke rigtig ved, hvornår den skal udbetales.
8. august 2012 kl. 12:46
Hej Carl.
Jeg er på Revalidering/ omskoling til en ny uddannelse.
Hvis jeg får efterlønsbidraget udbetalt, vil det så blive modregnet revalideringsydelsen ?
Mvh Jan
8. august 2012 kl. 15:43
Hej Hanne
Det er en hel del gode spørgsmål du stiller her – og det vil være for omfangsrigt at komme rundt om her på bloggen.
Jeg vil klart anbefale dig at få booket et rådgivningsmøde med din pensionsrådgiver – også henset at du har en pæn sum på kapitalpension, som der bør tages højde for.
Mvh.
Carl Wiese
8. august 2012 kl. 15:45
Hej Jan
Det kan godt være en risiko.
Den kan du få svar på i dit konkrete tilfælde ved henvendelse til kommunen.
Mvh.
Carl Wiese
13. august 2012 kl. 12:42
Hej Carl,
Med de nuværende regler vil jeg kunne gå på efterløn som 65-årig. Hvis jeg til den tid ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet tidligere, f.eks. som 62-årig, og financiere den indtægtsløse periode med lån i husets friværdi eller andre alternativer, vil jeg så stadig kunne få efterløn, når jeg bliver 65 – selvfølgelig under forudsætning af, at jeg vedbliver at betale til ordningen indtil da?
Mvh,
Henning
14. august 2012 kl. 13:39
Hej Henning
Der er seks betingelser, som skal være opfyldt for at man kan få udbetalt efterløn:
1) Have bopæl i Danmark, et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz
2) Have været medlem af en A-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i mellem 25 og 30 år
3) Fortsat være medlem af A-kassen i efterlønsperioden, men ikke betale efterlønsbidrag
4) Have fået indberettet værdien af sin pensionsformue ved opnået efterlønsalder
5) Opfylde betingelserne for ret til A-dagpenge ved ledighed
6) Være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet den dag man får efterlønsbeviset
Det går meget godt med punkterne 1-4, mens punkt 5 og 6 “kikser”, hvis du går på selvbetalt “efterløn” som 62-årig (tre år før din tidligste efterlønsalder).
Du vil være dagpengeberettiget den dag du stopper med at arbejde (husk karensperiode, hvis du selv siger op). Men A-kassen vil hurtigt begynde at brokke sig, når/hvis de finder ud af, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Mvh.
Carl Wiese
5. september 2012 kl. 12:22
Hej Claus
Min mand, som snart er 52 år, er blevet arbejdsløs efter at han har været sygemeldt i lang tid, og er forsat ikke rastmeldt. Hvad skal vi gøre vedr. efterlønnen, han betaler forsat til den, udbetale eller forsætte ?
Håber at du kan hjælpe os da vi er lidt forvirret.
På forhånd tak
Helle
5. september 2012 kl. 12:43
Hej Helle
Jeg synes, at I skal booke et møde med jeres bankrådgiver, så I kan få belyst jeres økonomiske situation både hvad angår den nærmeste fredmtid – samt på sigt – når I kommer til (førtids-)pensionsalderen.
Med den situation I står i nu, så mener jeg, at det er ekstra vigtig, at der bliver set på både “nu-situationen” og også jeres ønsker til fremtiden, for så vil I have et meget bedre beslutningsgrundlag for, om efterlønspengene evt. skal udbetales – eller om skal fortsætte indbetalingerne.
Mvh.
Carl Wiese
10. september 2012 kl. 20:58
Hej Carl. Er meget i tvivl om man skal få udbetalt sin efterlønsbidrag og opstarte en privat pension i stedet. Er født i 79. Håber du kan hjælpe med et råd
Mvh nicolai
11. september 2012 kl. 15:42
Hej Nicolai.
Jeg synes, at du skal skynde dig hen til din (bank)rådgiver og få belyst din situation ift. hvornår du ønsker at skulle gå på efterløn/pension.
Der er rigtig mange overvejelser ift. bløde værdier og kontante fordele/ulemper ved at fortsætte ordningen vs. at træde ud af den nu.
Det vil være alt for omfattende at komme rundt om her på bloggen.
Desuden skal du være opmærksom på, at en evt. skattefri udbetaling skal være ansøgt inden 01.10.2012!
Måske du også kan få inspiration ved at læse nogle af de mange indlæg i dette blogindlæg – eller på den anden streng her på bloggen: http://weblog.nykredit.dk/udbe.....ad-gor-du/
Mvh.
Carl Wiese
11. september 2012 kl. 17:41
Jeg er født dec. 1959 og har været med i ordningen siden begyndelsen.I 2007 fik jeg brystkræft og jeg ved, at min tid temmelig sikkert bliver begrænset. Skal jeg få udbetalt min efterløn med henblik på at forsøde mine børns liv, eller vil de få pengene senere, hvis ikke mit helbred slår til. Mvh. Lone
13. september 2012 kl. 09:38
Hej Lone
Der findes desværre aldrig et entydigt svar til sådan et spørgsmål. Personligt er jeg af den opfattelse, at man altid skylder sig selv at få det meste ud af sine penge. Samtidig er jeg også af den opfattelse, at jeg gerne vil se mine børn få gavn af de penge, som jeg måske ikke selv får brugt.
Hvis vi forholder os til det økonomiske, så forsvinder dine efterlønspenge ikke, hvis du mister livet før du har ret til at få dem udbetalt. Der bliver trukket 30% i afgift, hvorefter de indgår i boet, og derefter bliver fordelt til dine arvinger. Ulempen her kan være, at dine børn skal betale arveafgift.
Hvis du får dem udbetalt nu, kan du derimod give dine børn en skattefri gave. HUSK at sidste frist for at søge dem udbetalt er inden 01.10.2012!
Hvis du kigger på modregningsreglerne, afhænger fordelene/ulemperne af, hvordan dine andre pensioner er. Hvis du ikke beslutter dig for at få pengene ud og glæde dine børn nu, kan din bank hjælpe dig med denne beregning.
Mvh.
Carl Wiese
15. september 2012 kl. 11:16
Jeg er 45 år, har ca. 50.000 kr. indbetalt til efterløn. Hvis jeg vælger at hæve dem nu, mister jeg så andet end muligheden for at vælge at gå på efterløn senere? Jeg er kommet sent på arbejdsmarkedet, så jeg har ikke alverden i øvrig pension. Mvh Barbara
18. september 2012 kl. 17:21
Hej Barbara
Hvis du vælger at få pengene udbetalt mister du, som du også selv skriver, retten til at gå på efterløn. Derudover skal du være opmærksom på, at du mister muligheden for at gøre brug af seniorjobordningen.
Seniorjobordningen betyder, at hvis man mister retten til dagpenge, man er 55-59 år og man er medlem af en A-kasse og efterlønsordningen, kan man bede kommunen om et seniorjob. Ved et seniorjob kan der være forskellige økonomiske fordele.
Der er skrevet en god artikel om seniorjobordningen. Den kan du læse her: http://epn.dk/privat/article2617523.ece
I øjeblikket er der stor fokus på netop denne ordning, så om den fortsat eksisterer, når du engang har mulighed for at gøre brug af den, vil jeg lade være op til dig at afgøre.
Mvh.
Carl Wiese
1. oktober 2012 kl. 08:47
hej Carl..
jeg er førtidspensionist og har været det i 7 år jeg er 48 år og jeg kommer ikke i arbejde igen.. jeg har en del år før været i A kasse og mit spørgsmål er kan jeg få udbetalt min efterløn og hvordan gør jeg og hvor går jeg hen og får hjælp.. jeg har ikke været medlem af A kasse siden 1.5 år før jeg blev førtidspensionist…
med venlig hilsen
Mitzi
1. oktober 2012 kl. 10:44
Hej Mitzi
Det har hidtil været sådan, at tilkendes man førtidspension, så kan man få sit indbetalte efterlønsbidrag udbetalt mod 30% afgift. Det gælder også i morgen, når muligheden for skattefri udbetaling ophører.
Til og med i dag (kl. 23:59) er det dog muligt, at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Det bør du benytte dig af.
Her skal du have fat i a-kassen.
Mvh.
Carl Wiese
1. oktober 2012 kl. 14:18
Hej Carl
På efterlønsberegneren.dk skal man indtaste sine ratepensioner, den har to typer de som er optjent i ansættelsesforhold og andre. Når man så får den uddybende udregning ser det ud som om at den førstnævnte type pr definition udbetales i efterlønsperioden er dette korrekt?
Jeg kan få ca 82.000kr om året i efterløn, men hvis jeg hæver dem nu, kan jeg få 36.000kr.
Hvad bør jeg gøre?
Hvordan med at hæve fremover hvis man sætter dem direkte ind på en pensionsopsparing?
1. oktober 2012 kl. 22:34
Hej Carl!
Jeg har fået oplyst, at jeg skal stå til rådighed
for arbejdsmarkedet
fra det tidspunkt, at jeg mistede retten til dagpenge
og så frem til tidspunktet for efterløn.
Jeg kan da ikke være “selvforsørgende” og stadig indbetale
til efterløn og så få efterløn?
Andet sted, har jeg fået oplyst, at “Rådighedkravet gælder det er tidspunktet
når jeg skal på efterløn, der er afgørende for retten
til efterløn?
På mine oplysninger i fagforeningen står der,
at jeg har indbetalt 67.000,-, til efterløn,
men kan få efterløn i 0 år?
Hvis jeg ikke kan få efterløn, udfra ovennævnte,
har jeg vel stadigvæk retten til at få udbetalt de 67.000,-?
Mvh
Marie
8. oktober 2012 kl. 08:00
Hej Marie
Jeg mener først og fremmest, at du skal tage en kontakt til din a-kasse/fagforening, for at få uddybet, hvordan du helt reelt er stillet. Som du skriver, har du jo fået to forskellige oplysninger…?
Du har ret til at få udbetalt dine indbetalinger til efterløn. Nu kan det så ikke ske skattefrit længere, men til almindelig afgift.
Mvh.
Carl Wiese
9. oktober 2012 kl. 10:13
Hej Martin
Allerførst, så er det for sent at hæve efterlønnen skattefrit. Det skulle være sket senest 01.10.2012.
Jeg går ud fra, at du er født 01.01.1956 eller senere, altså nye modregningsregler.
Privat ratepension modregnes altid med 4% af depotværdien. Modregningen sker årligt.
Ex. En kunde har 500.000 kr. stående på privat ratepension
Modregningen er 20.000 kr. årligt
Efterlønnen udgør maks. 204.880 kr. årligt (ved op til tre års efterløn)
Efter modregning udgør efterlønnen 184.880 kr. årligt
Arbejdsgiver administreret ratepension, hvor enten kunden selv eller arbejdsgiveren har indbetalt, modregnes forskelligt afhængigt af om ratepensionen udbetales eller ej.
Udbetales ikke Så er modregningen nøjagtig som ved privat ratepension (4% af depotværdien)
Udbetales Så modregnes med 64% af den faktiske årlige udbetaling
Ex. De 500.000 kr. udbetales over ti år, med 55.000 kr. årligt
Modregningen er 35.200 kr. årligt
Efterlønnen udgør maks. 204.880 kr. årligt (ved op til tre års efterløn)
Efter modregning udgør efterlønnen 169.680 kr. årligt
Konklusionen kan være, at har man en arbejdsgiver administreret ratepension, så bør man enten vente med udbetaling, eller vælge en meget lang udbetalingsperiode (mere end 18 år) – Det giver den højeste efterløn.
I og med at muligheden for skattefri udbetaling er forpasset, så er vi tilbage ved de normale regler. Det vil sige, at efterlønnen kan §41 overføres til en pensionsordning. Ønsker man så at hæve pensionsordningen før tid, så bliver man tungt beskattet. (Op til 60%).
Mvh.
Carl Wiese
11. oktober 2012 kl. 22:38
Hej
Jeg har en mor som er pensionist. Hun er født i 1955. Hun har arbejdet i 26 år. Kan hun trække efterløn, eller er det overhovedet muligt, når man er pensioner.
12. oktober 2012 kl. 15:10
Hej Oguz
Der er flere forhold som går sig gældende, så ud fra de få oplysninger i dit indlæg, så vil jeg foreslå, at du læser videre her: https://www.borger.dk/Sider/Pension-naar-du-er-paa-efterloen.aspx
Mvh.
Carl Wiese
26. oktober 2012 kl. 11:54
KAN I FORTÆLLE MIG FØLGENDE:
HVIS MAN HAR INDBETALT KORREKT TIL SIN EFTERLØN OG MAN VÆLGER AT ARBEJDE TIL DET FYLDTE 65 ÅR- DE PENGE MAN SÅ FÅR SOM EN BONUS – ER DET DE PENGE MAN HAR INDBETALT ?
30. oktober 2012 kl. 11:17
Hej Eva
Jeg forstår dit spørgsmål således, at det er den skattefri præmie ved udskydelse af at gå på efterløn, du spørger til, og her er der god information at hente på krifa’s hjemmeside via dette link: http://www.krifa.dk/fs/efterlo.....aemie.aspx
Mvh.
Carl Wiese