Blogs
Bank
Bolig
Bæredygtighed
Investering
Karriere
Kundebetjening
Marketing
Nykredit
Økonomi
Leksikon
Boligmarked: Forår med ”Forårspakken”?

Regeringen indgik i går en aftale med Dansk Folkeparti om en skattereform og en række nye vækstinitiativer. Men hvad betyder skattereformen for boligmarkedet.

Jeg hæfter mig specielt ved to ting i pakken …

  • Pakken er skånsom over for både boligejere og boligmarkedet
  • Vi har fået en afklaring omkring de skattemæssige betingelser og får skattelettelser i 2010

Skattereformen er skånsom over for boligmarkedet
Regeringens forslag til en skattereform er mere skånsom over for både boligejere og boligmarkedet end det oprindelige forslag fra Skattekommisionen. Reduktionen af rentefradraget sker over en noget længere periode, og der indføres et bundfradrag som skåner familier med ganske almindelige indkomster i store dele af landet, da disse familier generelt ikke har så stor en gæld – og dermed heller ikke så store renteudgifter.

Forslaget rammer dog stadig – men nu i noget mindre grad – familier med høje indkomster og førstegangskøbere med høj gæld i fx København, Østsjælland og Nordsjælland. Reduktionen af rentefradraget påvirker isoleret set boligmarkedet negativt, men kun i begrænset omfang her og nu.  

Skattelettelser hjælper boligmarkedet
Til gengæld vil udsigten til skattelettelser i 2010 være med til at understøtte boligmarkedet. Samlet set vil pakken nok ikke sætte gang i markedet med det første, men den vil – alt andet lige – være med til at sikre, at førstegangskøberen også i 2010 får lettere ved at komme ind på boligmarkedet.

Aftale fjerner noget usikkerhed
Boligmarkedet befinder sig i en sårbar situation og køberne holder sig lige nu på sidelinien. Derfor var det også vigtigt, at få en endelig aftale på plads hurtigt. Det er med til at fjerne noget usikkerhed med det samme.

Førstegangskøberen bliver på sidelinien
Faldet i boligpriserne, lavere renter og visheden om de fremtidige økonomiske betingelser er en hjælpende hånd til førstegangskøberen og burde på sigt betyde, at flere får lyst til at købe egen bolig. Men usikkerheden om boligmarkedet og den generelle økonomiske situation vil dog fortsat holde en del førstegangskøbere på sidelinien i 2009.

Så foråret på boligmarkedet må nok vente lidt endnu…

En kommentar til “Boligmarked: Forår med ”Forårspakken”?”

  1. ole lysgaard siger:

    Ja, det er god nyt.
    Der er imidlertid også 1. gangs købere, der ønsker at sælge – for derefterat flytte til en lejeleghidhed.
    Efter mn bedste overbevisning er netop dette et skridt i den forkerte retning.
    Man bør eje sin bolig, men med hjælp af et fastforrentet kreditforeningslån med afdrag.

    Måske noget gammeldags, men husk – Medlemmer af en kreditforening er mennesker, der har et hus, men mangler midler. Så de har værdier, også i et faldende boligmarked.
    Tiden vil ændre sig til det bedste.

Skriv en kommentar