Blogs
Bank
Bolig
Bæredygtighed
Investering
Karriere
Kundebetjening
Marketing
Nykredit
Økonomi
Leksikon
Boligejerne er igen til fast rente og afdrag

Boligejerne ønsker i højere grad at sikre deres boligøkonomi. Det ser vi ved, at flere boligejere nu vælger fast rente og afdrag på deres boliggæld, når der optages nye lån.

45% af alle nye boliglån i Nykredit var i 2. kvartal med afdrag. Stigende boligpriser og større appetit på afdrag betyder også, at boligejerne igen opbygger friværdi i boligen. Friværdierne er øget med 35 mia. kr. siden bunden i 3. kvartal sidste år.

Det er også et gennemgående træk hos nye boligejere, at de vælger lån med fast rente frem for variabel rente. I 2. kvartal var op imod hvert 4. lån med fast rente – og det er en tendens, som har vundet yderligere styrke henover sommeren. I juli er halvdelen af udstedelsen med fast rente eller renteloft. Til sammenligning var 9 ud af 10 nye lån med variabel rente i 1. halvår sidste år.

Det giver også god mening, at mange netop nu vælger at udnytte de historisk lave ydelser til at øge sikkerheden i deres boligøkonomi. Det er i 2010, at modstandskraften i boligmarkedet skal opbygges, hvor både økonomien og boligmarkedet har medvind fra en underfinansieret skattereform og historisk lave renter. Men allerede næste år udfordres boligmarkedet af genopretningspakken, finansieringen af skattereformen og risikoen for stigende renter.

Er du enig i, at tiden er moden til afdrag og fast rente?

Hvad ville du vælge, hvis du skulle optage et nyt lån i dag?
» Vis resultat

2 kommentarer til “Boligejerne er igen til fast rente og afdrag”

  1. Ole Lysgaard siger:

    Nej. Lad os nu se tiden an. Mit flexlån løber frem til foråret 2011. Hvorfor skulle jeg så skifte heste “midt i vadestedet?”

  2. John Madsen/Nykredit siger:

    Jeg er helt enig i, at der ikke er udsigt til kraftigt stigende renter på F1-lån – centralbankerne har ikke noget hastværk med at sætte renterne op. Vi skal formentlig også langt ind i 2011, før vi ser den første renteforhøjelse fra ECB. Så hvorfor bekymre sig? Her er det vigtigt at holde sig for øje, at boligejerne aldrig har været mere følsomme over for stigende renter, end de er i dag. Derfor er det vigtigt, at låntager allerede nu forholder sig til sin risikoprofil og privatøkonomi. Er man ukomfortabel med risikoen for stigende renter, så giver lavrentemiljøet gode muligheder for at sirke sin boligøkonomi. Har man derimod den nødvendige luft i økonomien, så kan tilpasningslånet sagtens være det rigtige lån for nogle – men det er afgørende, at lånet er resultatet af et aktivt valg.

Skriv en kommentar